Mor og mål!

Da jeg startede med at løbetræne, var det fordi jeg ville være værnepligtig. Hvis man dengang skulle give min form en karakter, var det -3.

Men jeg havde et mål, jeg husker, da jeg løb min første tur på tre km uden pause. Min daværende kæreste satte mig af så jeg kunne løbe hjem, og jeg løb HELE VEJEN. Det tog over 21 min, men jeg var pavestolt. Jeg har siden hen været på podiet til diverse løb, men følelsen dengang er stadig den fedeste.

Da jeg blev gravid med den første, blev jeg sygemeldt halvvejs pga. forkortet livmoderhals, jeg måtte INGENTING!! Ikke engang gøre rent, jeg fik ondt af mig selv og der røg 25 kg på. Jeg vejede 50, så det var altså en slat.

Efter fødslen var jeg hurtigt i gang, jeg er åbenbart ret god til at skyde mennesker ud af underlivet, så jeg kunne komme i gang før forventet.

Seks måneder efter min datters ankomst, var målet at lave en halvmaraton og det gjorde jeg også.

Som mor er der ikke meget tid i hverdagen, og det jeg vil sige med ovenstående historier er, at man nok nemmere kan komme i gang når man sætter sig et mål. Målet er fuldstændig ligegyldigt for andre end dig.

Min bedste råd hvis du vil i gang eller allerede er i gang med at løbetræne er:

Sæt dig delmål!

Lov dig selv noget, når du har nået delmål og det helt store mål. Det kan være en shoppetur, favoritchokoladen eller noget andet.

Mit delmål denne måned er at indsamle en masse km. da jeg støtter danske hospitalsklovne. Man kan se mere på min profil (runner_mommy). Pt. går det ret godt og håber jeg når antallet af km.

Min mand er jo helt fantastisk, når det kommer til mine mål. For når jeg når mit egentlige mål, så vælger han at hovedrengøre hele huset UDEN BROK. Hvis det ikke er værd at kæmpe for, så ved jeg snart ikke hvad er.

Pas på jer selv og hinanden

Kram fra A

Så SÆT I GANG – som man siger på reality sprog.

Subscribe
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments