Min søster behandler hendes børn forskelligt.

Kære Annemette.

Jeg er så heldig at være moster til 2 dejlige unger men jeg er meget bekymret over hvordan min søster opdrager hendes yngste datter.

Hun blev for nu 15 år siden, ung mor og har været ”on and of” single med hendes dreng der nu går på efterskole.

For 5 år siden mødte hun hendes mand og de fik min yngste niece som nu er 3 år gammel.

Og det er så her min bekymring starter for der er så stor forskel på hvordan de 2 er opdraget. Min niece er meget forkælet af begge hendes forældre og hun er udviklet en uheldig vane med at sætte sig ned og skrige for hendes lungers fulde kraft når hun ikke får tingene som hun gerne vil have.

Normalt ville jeg blande mig udenom, men min nevø er begyndt at åbne op for mig omkring at det faktisk går ham rigtig meget på. Han bliver rigtig ked af det når han ser hans lillesøster blive så forkælet, både fordi det var noget han ikke fik, men også fordi han føler sig udenfor deres familie. Han føler sig simpelthen ikke velkommen hjemme ved dem når han er på weekend og han ender tit med at sove ovre ved os i stedet for hvis han er hjemme.

Kan jeg gøre noget for at hjælpe min nevø?


Kære betænksomme moster

Det er desværre et ret almindeligt fænomen i delefamilier, at nogle søskende ikke føler sig hjemme i familien – og ret naturligt jævnfør den nye faderfigur og store aldersforskel på børnene.

Det er godt, at din nevø åbner op over for dig. Fortsæt med at lytte til ham og hjælp ham med at sætte ord på sine følelser, da det er en udfordring i sig selv for mange børn og unge.

Jeg synes, du skal opfordre ham til selv at tale med sin mor om hans problem – både fordi der er risiko for at flytte fokus væk fra problemet, hvis det er dig, der indleder snakken med din søster, og fordi han er ved at have en alder, hvor det er godt at lære selv at kunne løse problemer.

Du kan hjælpe din nevø ved på forhånd at formulere, hvad han er ked af, og hvad han ønsker sig af hans mor i fremtiden. Bed ham være konkret, så han giver hende de bedste forudsætninger for at imødekomme ham. Desuden kan det være en fordel for ham at arrangere samtalen på neutral grund, fx på en mor-søn-cafétur, da svære samtaler er gode at tage andre steder. Det er vigtigt, at de har god tid og ikke forstyrres – dvs. ingen lillesøster.

Jeg håber, at du kan støtte din nevø til selv at tage snakken med hans mor, da det er en vigtig ting at kunne. Det bliver nok ikke den sidste svære samtale, han skal have med sin mor. Men forhåbentligt starten på mange.

Kærligst, Annemette

Subscribe
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments