Min datter er bange for hunde.

Hej Annemette.

Min datter er bange for hunde. Da hun var lille, havde hun en grim oplevelse med en gravhund, der bed ud efter hende og nu hvor hun er otte år, har hun ikke fået oplevelsen bearbejdet.

Vi som familie vil rigtig gerne have en hund, men fordi hun er bange for hunde, bliver vi ved med at udskyde at tilføje en hund til familien.

Hvordan kan vi som forældre hjælpe hende med at bearbejde hendes frygt og lære hende, at hunde ikke er farlige?
Venlig hilsen Dorthe.

Kære Dorthe

Det, du beskriver, er en helt normal mekanisme, som I kun skal være glade for, at jeres datter besidder – vi lagrer vores erfaringer og passer på den måde på os selv.

I din datters tilfælde er der tale om en begrundet snarere end irrationel fobi. Ikke desto mindre kan I bruge det psykologiske redskab ’eksponering’ til at aflære hendes indlærte adfærd (frygt for hunde). Eksponering foregår ved, at vedkommende gradvist eksponeres for den angstfremkaldende genstand (hunden).

Første skridt kan fx være at spise popcorn og se nuttede hundehvalpefilm på youtube. Næste skridt kunne være at gå en tur i et område, hvor I ved, at der ofte luftes hunde. Herefter kan I måske ses med nogen udendørs, der har en hund. Næste skridt er måske at mødes igen og nærme sig den, og på sigt at klappe den eller måske ligefrem gå med den.

I kender jeres datter og hendes fobi bedst og har sikkert en god fornemmelse af både tempo og, hvor I skal starte.
Jeg vil opfordre jer til at tale så meget som muligt med jeres datter om fobien: Om selve den ubehagelige oplevelse, om hvad der bekymrer hende ved at møde nye hunde, at alle hunde ikke nødvendigvis bider etc. Tilbyd hende hjælp (samtale og eksponering) og gør det til et fælles projekt fremfor at trække noget ned over hovedet på hende.

God fornøjelse – jeg håber, at I en skønne dag får den hund, I drømmer om!
Med venlig hilsen, Annemette

Subscribe
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments