Leg er en alvorlig sag, og ikke bare den rene leg, for det er her børn i alle aldre udvikler sig både motorisk og socialt.
For børn kommer legen som en naturlig del af deres liv og ændrer sig i form, i takt med barnets alder. Det er når børn leger sammen, de opdager værdien af at indgå i fælleskaber og at blive rummelige i forhold til hinanden.
Vi bruger gerne vores sidste sparepenge på at købe nyt legetøj til vores børn. En gang imellem kommer vi til at skyde lidt over målet, for en baby på fire måneder kan dybest set ikke håndtere en flok farveblyanter eller en elektrisk togbane på flere kvadratmeter.
Dit barns udviklingstrin gennem leg
Den manipulerende leg (cirka 0-1 år)
Her manipulerer, det vil sige leger, barnet med genstande, der er inden for dets rækkevidde. Den
samme handling gentages igen og igen, fordi det er sjovt. Men samtidig med at genstandene manipuleres, undersøges de, og deres funktioner forstås i det små. For eksempel erfarer barnet, at ranglen rasler, når den rystes.
Formålet med den tidlige leg og kommunikation i denne periode af barnets liv er,
at fremme udviklingen af barnets interesse for omverdenen, det essentielle i at lære, og at etablere en oplevelse af den sammenhæng mellem kommunikation, ting og genstande, der virker spændende.
Barnet erfarer, at dets interesse for genstande skaber et grundlag for kommunikation på dets egne
præmisser. Det er barnets genkendelige interesse for genstandene, der motiverer den voksne, og
barnet erfarer blandt andet, at det med sin håndtering af genstandene kan fremkalde bestemte følelsesmæssige udtryk hos den voksne.
I den første halvdel af perioden er aktiviteterne centreret om den aktuelle situation, og i meget høj grad om det emotionelle aspekt i den kommunikative virksomhed. I den anden halvdel handler
kommunikationen stadig om de elementer, der er i situationen, de genstande der leges med. I denne periode er det primære for barnet imidlertid, hvad det kan gøre med tingen og den voksnes positive reaktion på det, barnet gør.
Den voksne benævner tingene, deres farve, deres form og hvad de kan. Den tidlige indlæring
af ord, hvad enten barnet kan tale eller ej, har grund i muligheden for at høre tingene benævnt.
Netop dette forhold – den gentagne benævnelse af genstandene – er et kendetegn ved den
voksnes deltagelse i legen, med de små børn. Til at begynde med, fremtages genstandene primært på den voksnes initiativ, “se her en fin bamse” og dernæst når barnets interesse fanges af genstanden, “ja, det er bamsen,” og “er bamsen ikke fin?” og så videre. Efterhånden som barnets motoriske færdigheder, udvikles, er det de genstande, barnet finder frem, der benævnes og omtales.
Den genstandsrettede leg (cirka 1-2 år)
Her begynder barnet at forstå, at rækkefølgen af bevægelser og genstandenes bevægelser ikke er
ligegyldig. Barnet begynder nu at håndtere genstandene på den måde, det har lært af den voksne.
Barnet begynder at konstruere ting, og at finde tingenes placering i forhold til hinanden som f.eks. i simple puslespil.
Kommunikationen er stadig bundet til det barnet foretager sig her og nu, og den
handler i høj grad om de genstande – det legetøj – som er til stede. Barnet stræber efter at indgå i en fælles og praktisk virksomhed med den voksne. Der kommunikeres om de emner, barnet kan hente frem med sine hænder. Genstande vises, drejes og vendes, og det er netop denne manipulation med tingene, der er hovedindholdet i kommunikationen.
“Jeg kan bestemme, hvad vi skal snakke om og derved lære tingene at kende”.
Det er i denne periode, at det triadiske samspil begynder at rodfæstes. Indtil nu har barnet enten været interesseret i en genstand, eller i den voksne. Nu deles opmærksomheden. Barnet kan for eksempel orientere sig først mod en genstand, derefter mod den voksne for at påkalde sig opmærksomhed. Så vender barnet sig igen mod genstanden for at fortælle, at det er den genstand, han gerne vil have fat i lige nu. Men triaden består også i, at barnet kan få den voksne til at medvirke i løsningen af en opgave i forbindelse med legen.
Rolle i handlingen (cirka 2-3 år)
Legen, eller rettere handlingen i legen, kommer også til at handle om ting, som andre gør. Barnet
tilfører legen en betydning, i forhold til det omgivende miljø. Det kan lege, at det laver mad, og at det kører bil osv.
Kommunikationen er stadig i høj grad bundet til det konkrete, til en given aktivitet. Sidst i perioden begynder legen så småt at omhandle ting, der ligger uden for den konkrete situation, ting man kan forestille sig. Dette relaterer sig åbenlyst til det, at barnet udfører en bestemt rolle i forbindelse med legen. Det er i denne periode, at man kan begynde at snakke med barnet om, hvad det har foretaget sig, og hvad der skal ske i fremtiden.
Den eksplosive udvikling af ordforrådet fortsætter, og barnet begynder at mestre en lang række grammatiske finesser, som for eksempel tidshenvisninger (nutid, datid, fremtid). Dette relaterer sig til barnets nye interesse for forhold, der ligger ud over den konkrete situation. Barnet begynder i stigende grad at understøtte sine handlinger med ord, både i forhold til den voksne og i selvstændig leg.
Rollelegen (cirka 3-7 år)
Rollelege er normalt karakteriseret ved, at flere børn indgår i legen. Børnene udfører i legen handlinger, der relaterer sig til de andre børns virksomhed og visa versa. Legen kommer i meget høj grad til at omfatte sociale mønstre og en afprøvning af hvilke regler, der gælder i omgangen med andre.
Denne periode domineres af en interesse for forhold uden for situationen. Det er på dette tidspunkt, at barnet kommer i “spørgejørgen alderen”. Der er ting i denne verden, man ikke kan lege. Man kan lege, at man er ude at sejle på det store blå hav, men man kan ikke lege, hvor
vandet kommer fra, det bliver man nødt til at spørge om.
Som en følge af barnets interesse for en stor mængde forhold uden for situationen, udvikles en forståelse for en lang række sproglige elementer. Spørger man om mange ting, får man mange svar. Derved udsættes barnet for et begrebsbombardement som aldrig før, og der opstår sproglige kategoriseringer. Barnet bliver i stand til på et stadigt stigende niveau, at associere ud fra begreber. Det sætter barnet i stand til at frigøre sig sprogligt fra de direkte associationer (bil – køre -benzin) for derved at kunne benytte sit ordforråd i en stadigt bredere sammenhæng. Dette er, ikke mindst for de børn der benytter visuelle symboler i deres kommunikation, af meget stor betydning for deres mulighed for at bevæge sig uden for situationen. Netop dette at kunne bevæge sig uden for den konkrete situation er en af de primære tilegnelser på dette udviklingstrin.
Kilde:
Audiologopæd Michael Hjort-Pedersen
