Kartoffelsalat med æg, grønt og hytteost
Opskrift til 4 personer
Ingredienser:
Kartoffelsalat
- 650 g små kartofler med skræl
- 200 g haricots verts (fra frost)
- 1½ tsk. fint salt til kogning
- 4 æg
- 1 mellemstort rødløg
- 1 mellemstort æble, gerne rødt
- 1 lille agurk
- 25 g græskarkerner
Dressing af hytteost
- 400 g hytteost
- 2 tsk. dijonsennep
- 1 bundt persille
- ½ tsk. fint salt
- Peber
Tilbehør
- 4 mellemstore skiver fuldkornsrugbrød (ca. 200 g)
Tilberedning
Kog kartoflerne 15-20 minutter, i vand tilsat 1 tsk. fint salt, samt bønnerne i ca. 2-3 minutter, i vand tilsat ½ tsk. fint salt og afkøl dem herefter.
Kog æggene i 8 minutter og afkøl dem straks i koldt vand. Rens æblet og løget og skær dem i tern. Skær agurken i tern. Skær de afkølede kartofler i skiver, halver bønnerne og skær æg i store tern.
Rist græskarkernerne på en tør pande. Fordel ingredienser lagvis i en skål og top med græskarkerner. Rør hytteost med dijonsennep og hakket persille. Smag dressingen til med ½ tsk. fint salt og peber. Fordel den herefter over salaten. Server med ristet fuldkornsrugbrød.
Velbekomme.