Kan vi lukke ned for evigt?

Det er – også – rart og positivt at være hjemme – er der noget vi bør lukke ned oftere og hvad ønsker jeg virkelig?

Vi er midt i noget særligt. En sundhedskrise. Har vi egentlig haft det før? Ja… men det ligger godt nok lang tid tilbage. Måske den Spanske syge eller noget i den retning. I hvert fald så langt tilbage at det ikke ligger lige for at kunne trække på nogle erfaringer. Der har virkelig været skrevet meget i disse tider. Det har givet mig stof til eftertanke at blive bekendt med, hvordan vi takler en periode som dette, på forskellige måder. Vi har også kunne kaste os over rigtig meget i online- universet – også det, som ingen af os før havde prøvet online. Det er jo smart og en god måde at lære nyt på, mens vi er hjemme. Det har lært mig meget samtidig med at jeg sommetider er blevet helt træt på forhånd ved tanken, om alle de nye ting jeg kunne kaste mig over.

Tiden med familien.

Nogle familier har oplevet at få mere tid sammen, andre det modsatte. Følelsen af at være mere sammen virker SÅ forskelligt på os hver især. Helt naturligt og med største selvfølgelighed vil de fleste sige.  Jeg er optaget af forskelligheden. Både i denne krise og også før det. På nogle områder har vi det hver især godt med at være forskellige og er ligefrem stolte af det, og på andre områder har vi ikke lyst til at skille os ud fra mængden. Det kan blive svært, skamfuldt og alt for uoverskueligt.

I min familie har det indtil nu gået rigtig fint med at være hjemme og mere sammen med alt hvad det indebærer af naturlige op- og nedture i løbet af dagen, ugen og måneden. Og lige præcis det at det har været godt, skal jeg huske at holde fast i, også selvom mange andre har haft det svært. Det er så let at gå med på galejen om det hårde, at det at stå ved min følelse har krævet lidt ekstra svært. Ved ret mange lejligheder har jeg være i kontakt med mennesker, der nød at deres tempo var sat ned, presset var mindre, de sov bedre og mange andre virkelig positive konsekvenser, midt i denne særlige tid.

Savn og samvær.

Naturligvis savner jeg noget og især nogle. Nemlig samværet med andre mennesker og de sociale arrangementer. Det der omvendt har været glædeligt ved at tilbringe døgn efter døgn sammen inden for husets vægge, er blandt andet at have en dagligdag SAMMEN, rolige morgener, at jeg ved endnu mere om hvad præcis min mand egentlig arbejder med, på hvilken måde min søn griber opgaver an osv.

Nye rutiner i hverdagen.

Mange af mine arbejdsopgaver er lukket ned, men dem jeg kan lave, går rigtig fint online. Det kan planlægges nogenlunde under hensyn til resten af familien, samt når jeg har tid. Det er en glæde at kunne gå til og fra arbejdet og dvæle ved de ting, som der ikke altid er tid til. Disse ting er det jeg gerne vil tage med mig – også ”på den anden side”.  Derfor ser jeg mange fordele i at vi har sat tempoet ned og ændret dagligdagen. Dette gælder ikke alle, det er jeg udmærket klar over. Og jeg forsøger ikke at gøre noget godt, som ikke er det. Alt det forfærdelige i denne tid er frygteligt og jeg takker og bukker for alle der kæmper for at sørge for at vi andre kan fungere. 

Jeg ser en ny dagligdag der hos mange har nogle lyse sider, både privat og fagligt, og det får mig til at håbe, at de steder vi hver især har oplevet en forbedring, kan bevares. Lige fra at turde ændre arbejdsmønstre til at passe bedre på naturen og have lidt ekstra kontakt med familien.  Mit ønske er er vi lukker langsomt op, så vi hver især kan nå at mærke efter, hvad de gerne vil og ikke vil. 

Min overskrift er både et spørgsmål, et ønske og en bekymring. Jeg ønsker ikke et lukket land, jeg ønsker blot et åbent sind.

Subscribe
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments