Kærlighed er ikke som på film.

Enhver som har set en hollywood film, har set historien om 2 mennesker der forelsker sig…
Møder en forhindring de skal overvinde… Og til sidst lever lykkeligt til deres ende.
Sådan er kærlighed på film.

Enhver som har en partner de oprigtigt elsker, ved også, at sådan er kærligheden ikke i virkeligheden.

Den er mere.
Den er større.
Den er sværere.
Den er bedre.
Den er dybere.
Den er… Du har vist fanget pointen 😁

Kærlighed er det absolut bedste der findes.
Intet over. Intet ved siden af.
Kærlighed er endda tit grunden til at vi overhovedet blev lavet, en hed aften imellem vores forældre 😄 (undskyld for at have givet dig det billede i hovedet)

Kærligheden er berusende og suger alt liv ud af én, samtidig med at den giver alt grund til overhovedet at leve.
Kærlighed er meningen med livet.

Men kærligheden findes også i hverdagen.
Imellem leverpostej og larm fra et stykke irriterende baby legetøj.
Kærlighed er også at give hinanden et lille blik, lige dér mellem lorte bleer og børn som skriger fordi de ikke må få is kl 07.40 torsdag morgen…

Kærlighed er at sige ja til hinanden.
Kærlighed er at vælge dét ja, hver dag, også når tingene er hårdt og man føler et lille nej.

Kærlighed gør dig blind, døv og dum.
Men den får dig også til at åbne øjnene for hvad der faktisk er vigtigt her i livet.

Kærlighed er en følelse.
Kærlighed er nogle gange et valg.
Kærlighed er vedvarende, så længe man selv bliver ved.

Kærlighed er det mest værdifulde der findes, og alligevel har det ingen pris!

Hvis du har et menneske i dit liv som du elsker, er du heldig.
Det er den person også.

Subscribe
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments