Der er stor forskel på om barnet ikke gider at gå i skole eller ikke tør. Det første kaldes pjækkesyge, det sidste kan være tegn på skolevægring.
Af Henriette Rosenthal
”Jeg har ondt i maven”.
”Jeg har hovedpine”.
”Jeg vil ikke i skole”.
Hvis dit barn ofte benytter de tre ovennævnte sætninger eller nogle der ligner, kan det være tegn på at dit barn lider af begyndende skolevægring. Jo længere tid barnet er væk fra skolen, des vanskeligere bliver det at få det tilbage.
Vi har spurgt familievejleder, Lola Jensen, om hun kan hjælpe os til at blive lidt klogere på begyndende skolevægring, og på hvad vi kan gøre for at hjælpe barnet til at blive glad for at komme i skole igen.
– Når et barn bliver ramt af skolevægring, har det gået gennem et stykke tid med uopdagede problemer. Det kommer ofte snigende og kan derfor være svært at opdage. Forældre skal huske at spørge ind til barnets hverdag og hvad det oplever, og så også huske at give sig tid til at høre svaret. Man kan nemt have travlt og måske komme til at overse nogle signaler fra barnet som indikerer, at der er noget i barnets liv, som ikke er helt som det skal være. Det kan f.eks. være at barnet har fået en grim besked på de sociale medier, føler sig holdt udenfor i skolen, eller er måske bekymret over, at mor eller far skændes. Børn kan godt finde på at svare undvigende og så er der risiko for, at man selv kommer til at tale for meget i stedet for at afvente svaret, fortæller Lola.
Det gør ondt på en selv, når barnet har det svært
Kender du det? At når dit barn er ked af noget, kan du næste selv mærke det med samme styrke. Det tror jeg, at mange forældre kan nikke genkendende til.
– Vi skal tale med børnene om, hvad der er godt i hverdagen og om hvad der er svært. Det vigtige er, at vi ikke overfører vores egen frustration til barnet, der letter sit hjerte, selv om man er ked af situationen. Det er en fin balancegang, at vi skal tale om tingene, men vi skal alligevel passe på, at vi ikke kommer til at dyrke det svære. Lyt til hvad barnet fortæller, og prøv at fange detaljerne. Måske er barnet blevet afvist, da det ville have en legeaftale eller måske har nogen i skolegården sagt, at den nye trøje er grim, så barnet er blevet ked af det. Det er helt naturligt at blive ked af det, og der er det vores opgave som voksne at ruste barnet til, at det er en naturlig ting i livet, at man møder bump på vejen. Det er en vigtig viden, som ruster barnet til at klare sig videre i livet, siger Lola.
Tidlig indsats
Jo før man opdager, at barnet er på vej ind i decideret skolevægring, desto bedre. Behandlingen af skolevægring sker ofte i samarbejde mellem forældre og skole, hvor skolepsykologen kan inddrages i processen.
Tal med dit barn
Skolevægring betyder, at barnet ikke tør gå i skole. Skolepjækkeri er, når barnet ikke vil gå i skole. Barnet kan klage over hovedpine, træthed eller lignende om morgenen for at slippe for at gå i skole.
Skolevægring kan behandles. Tal med barnet og forsøg at finde årsagen til barnets bekymring: ny skole, mobning, sygdom i familien eller lignende Det kan hjælpe at følge barnet i skole. Tal også med lærerne om hverdagen.
Stigning i fravær
De officielle statistikker viser en generel stigning i skoleelevers fravær, men især gruppen med mere end 10 procents fravær stiger. Og i en undersøgelse fra 2018 blandt 500 PPR-psykologer svarer 60 procent, at de oplever, at skolevægring har været stigende de sidste par år.
Læs evt vores artikel: Hjælp dit barn til en tryg overgang fra børnehave til skole
Kilde: Dansk Socialrådgiverforening, Sundhed
