Honning-citron marineret kotelet med linsesalat

4 økologiske koteletter

1 tsk honning

Citron, ¼ revet skal, saft fra ½

1 spsk finthakket frisk gran eller rosmarin

Salt, friskkværnet peber

 

150 g puy eller beluga linser

1 agurk eller 2 skoleagurker

½ tsk flagesalt

250 g tomater, gerne små og forskellige

1 rødløg

2 spsk citronsaft

½ dl olivenolie

Salt, friskkværnet peber

 

Tilbehør: groft brød

Vend koteletterne i en marinade af honning, citron, gran, salt og peber.

Kog linserne møre i letsaltet vand som anvist.

Flæk agurken på langs, skrab kernerne ud med en ske og skær den i skiver.

Drys agurkeskiverne med salt og lad dem trække 5-10 min.

Skyl saltet af og dup dem tørre.

Skær tomaterne i mindre stykker og snit løget meget fint.

Pisk citron, olivenolie, salt og peber sammen, bland med linser og smag til.

Kom agurk, tomat og rødløg ved og lad det trække.

Brun koteletterne 1 min. ved god varme og steg dem færdige ca. 3 min. på hver side ved middel varme. Servér med salat og groft brød.