Hjælp min teenager er doven

Når jeg beder min 12-årige søn om at dække bord, eller hjælpe til med andre ting, ender jeg altid med at gøre det selv, fordi han er så sløv til at sætte i gang. Hvad gør jeg?

Kære forælder

Når man har et bestemt adfærdsmål, såsom at barnet skal dække bord, kan man med fordel bruge lidt krudt på at undersøge barriererne for at nå adfærdsmålet. Man observerer barnet og taler med ham om, hvorfor han ikke hjælper til.

Måske skyldes det, at computeren/telefonen trækker i opmærksomheden, eller at han ved, at du alligevel gør det i sidste ende. Det handler om at nedbryde barriererne for at nå adfærdsmålet. Det kan være, at der ikke skal spilles computer lige inden aftensmaden, men at det i stedet er der, lektierne (der er lettere at slippe) skal laves.

Derudover gør vi som forældre klogt i at give børnene bestemte daglige pligter, som fx borddækning. Det er nemlig mindre energikrævende for os mennesker at udføre den samme pligt eller rutine hver dag, end at engagere os i en ny fra dag til dag. Vi er vanedyr og er derfor mere tilbøjelige til at udføre den samme adfærd.

God fornøjelse

Subscribe
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments