Fuld valuta på skønhed

Vi ældes med ynde, og kvinder er ligesom rødvin – vi bliver bedre med årene. Der er mange ordsprog, der taler for, at vi burde leve med, hvordan vi ældes, men virkeligheden er måske en anden. Vi vil gerne blive ældre, men helst i den smukkeste version af os selv.

Af Susanna Hochheim

Kosmetisk speciallægeklinik Cosmo Laser ligger godt fordelt i hele fem byer i Danmark. I byerne Rødovre, Hørsholm, Vejle, Århus og København har de siden 2009 samlet udført over en kvart million behandlinger, og deres tilfredshedsrate er på 98%. Det må jo tolkes som om, at det er blevet mere ok, at vi, både kvinder og mænd, ønsker at være den bedste version af os selv.

Filler, Botox og XO-Lips

Botox lammer musklerne, og bruges til at fjerne de dybe rynker i panden, dybe smilerynker, nedadgående mundvige. Ja, alle de uønskede linjer og tegn, der kan få os til at se ældre eller mere trætte ud, end vi er. Ved læbebehandling kan du vælge mellem den mest anvendte teknik, eller det, der hedder XO-Lips, som er langt mere holdbar. Det betyder, at når du får lavet XO-Lips, skal du i første omgang have 2-3 behandlinger det første år, og efterfølgende skal du kun have en læbebehandling hvert andet år, for at holde det flotte resultat ved lige. Dette kan variere alt efter, hvordan dine læber ser ud, inden behandlingen laves.

Her fra redaktionen fik Bonnie lov til at besøge Cosmo Lasers klinik i Rødovre. Her tog sygeplejerske Kristina godt imod hende. For Bonnie er det vigtigt, at hun føler sig tryg ved den, der skal behandle hende, specielt da det er ansigtet, der skal behandles. Der var nemt med Kristina, som er supersød og på yderst professionel vis, kunne råde hende til, hvad der ville give de bedste resultater i lige netop hendes ansigt.

Bonnie kunne godt tænke sig mere fylde i sine læber, uden at det var for meget, samtidigt med, at de nedadgående mundvige skulle løftes.

Her anbefalede Kristina, at hun skulle prøve en XO-Lips-behandling. Under denne behandling bruges teknikken, som kaldes Kanula- teknikken, hvor der laves et lille hul i hver af mundvigene, både på overlæben og underlæben, hvorefter man fører en længere nål – uden skarp spids – ind i læben. Herfra lægger man filleren i læbekanten først, for at forstærke læberne, og derefter lægger man i selve læberne for volumen og fugt.

Denne teknik gør, at man faktisk også undgår, at filleren flyder ud andre steder end der, hvor man ønsker den. Bonnies læber var noget maltrakterede lige efter behandlingen. De var ømme, hævede og med en del blå mærker, men det er ret normalt lige i starten efter denne behandling, og forsvinder hurtigt igen.

14 dage efter behandlingen skal Bonnie have et opfølgende tjek, for at sikre at alt er, som det skal være. Men hun er ikke bekymret – tværtimod, så er hun glad for sine smukke nye former på læberne, og føler sig helt tryg ved at have fået lavet sine læber hos Cosmo Laser, som går meget op i at lave naturlige resultater for alle.

Hyaluronsyre booster og fugter huden

På Cosmos klinikker tilbyder de også behandlinger med hyaluronsyre. Her tænker du måske, at syre lyder farligt, men hyaluronsyre
er ikke så farligt, som det lyder. Faktisk danner huden selv hyaluronsyre, men desværre falder produktionen i takt med alderen. Som erstatning for kroppens faldende produktion, findes der i dag bl.a. behandlingen Profhilo, som indeholder den fantastiske hyaluronsyre, der kan reducere rynker, linjer og tør hud.

Hyaluronsyre er med til både at booste og fugte huden, imens den re-modellerer vores slappe væv. Sagt på en anden måde, så får vores hud et boost af fugt samt én på opstrammeren, hvilket gør, at man får sin ungdommelige glød tilbage, og dermed en hud, der ser mere sund og spændstig ud. Hyaluronsyre er en utroligt effektiv fugtbinder. Hele 1000 gange sin egen vægt, kan hyaluronsyre binde vand. Det er faktisk også hyaluronsyre, der er i filler.

Kombi-behandlinger

Fordi de hos kosmetisk
speciallægeklinik Cosmo Laser ønsker at gå forrest med deres behandlinger og
metoder, er klinikken selvfølgelig registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed, og de anvender KUN det bedste udstyr, der findes på
markedet. Personalet, de kosmetiske sygeplejersker får, udover deres uddannelse på Cosmo Academy, en Cosmo-verificering, som betyder, at alle er uddannet på lige fod, så klinikken kan tilbyde den højeste standard inden for branchen.

Laserbehandlingen med Frax-1550 er en behandling, hvor man laver en kontrolleret skade i huden, for at få huden til at generere nye hudceller og bindevæv. Under ophelingen vil huden trække sig mere sammen, og kollagenproduktionen blive boostet, og derved opnår du den opstrammende effekt. Fordelen ved kombinationsbehandlingerne er, at få det bedste ud af begge behandlingsmetoder (injektionsbehandling og laserbehandling), da behandlingerneprodukterne ofte understøtter hinanden, så der både bliver arbejdet i dybden af huden samt i det yderste hudlag. På den måde får du fuld effekt, og det flotteste og mest naturlige resultat.

Man kan ikke anbefale eller fortælle om kosmetiske behandlinger, hvis man ikke selv har prøvet det. Derfor valgte jeg at besøge Cosmo Lasers klinik i Hørsholm, hvor jeg blev mødt af det sødeste personale. Der var ingen tvivl om, at jeg mødte op noget nervøs, for jeg havde hørt, at Frax-1550 behandlingen brænder og gør ret så ondt. Jeg fik tilbudt kaffe ved ankomsten, måske fordi de kunne ane en smule usikkerhed, og ret meget nervøsitet.

“Man må lide for skønheden”.

Den første behandling, jeg fik, var Botox mod mine alderstegn, der er kommet omkring øjnene, i panden og ved de nedadvendte mundvige. Efterfølgende fik jeg en tur med deres Frax-1550 lasermaskine. Fy for den! Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke gør ondt at se godt ud, men der er ingen tvivl om, at jeg er superglad for resultatet, og jeg glæder mig til en opfølgende behandling igen om seks uger. Min hud er blevet meget mere glat, og de mange solskader, der viser sig som mørke pletter i mit ansigt, er næsten alle forsvundet.

Prisen for min skønhed var et blåt øje i 14 dage, da man nogle gange under en Botox-behandling, ikke kan komme uden om de meget små tynde blodkar i området, når man stikker med nålen, og så en smule rødmen i ansigtet efter Frax-1550 behandlingen. Men den var heldigvis ikke så slem, som jeg havde frygtet. Jeg kan uden tvivl anbefale, at du selv prøver en kombinationsbehandling hos Cosmo. Du vil ikke fortryde det, men muligvis blive lidt afhængig af det flotte resultat – afhængigheden er for egen regning.

Du finder Cosmo Laser her på deres hjemmeside: www.cosmolaser.dk