Fuld pedal og sjove aktiviteter for hele familien

Så er der cykelløb for børn, som cykler for en god sag, mens familien hepper.

Af Henriette Rosenthal

Vi elsker at cykle og Danmark omtales flere steder som et ”cykelland”. Det er god motion at cykle og det er vigtigt, at vi giver cykelglæden videre til familiens yngste.

Ofte fanger børn hurtigt fidusen, når de skal lære at cykle og faktisk kan små børn, der har cyklet på løbecykel, typisk gå direkte til en rigtig cykel uden støttehjul.

Cykelløb Kids Tour

Et cykelløb med plads til alle

Skulle man have brug for støttehjul, er der sagtens plads til det når Cykelløbet Kids Tour 2021, som er Danmarks største børne- og familieevent for 3-10-årige, skydes i gang. Salget af startnumre går ubeskåret til Børneulykkesfonden, hvor et af indsatsområderne er at skabe sikkerhed for børn i trafikken.

– Med Kids Tour kommer børnene ud i flok og mærker glæden ved at motionere og være aktive sammen på en sjov måde. I børneulykkesfonden ønsker vi, at flere børn benytter cyklen som transportmiddel, og vi håber, at cykelarrangementer som dette, kan være med til at få flere børn til at opleve glæden ved at cykle, udtaler Henriette Madsen, generalsekretær hos Børneulykkesfonden.
Før, under og efter hvert cykelløb, kan hele familien hygge sig – også søskende, der ikke har billet til cykelløbet – for der er masser af stande med sjove aktiviteter og oplevelser på eventpladsen.

Dagens oplevelser

På eventpladserne rundt i landet, kan både børn og voksne opleve så meget mere end cykelløb. Alle Kids Tours sponsorer har været opfindsomme og byder ind med masser af sjov og underholdning for børnene.

Lege-, skyde- og aktivitetsbane

Cykelløb Kids Tour 21

På eventpladsen kan børnene prøve en sjov hoppeborg eller deltage i en spændende forhindringsbane på Hyundais stand. Her kan de gennemføre banen med sæbekassebiler ved at svare rigtigt på en række spørgsmål om miljøet, og gå et smut forbi præmie-podiet, hvor man kan få taget et foto med sin helt egen guldmedalje. Det er også muligt at prøve kræfter med de nyeste NERF Blasters på deres seje skydebane og vinde fede præmier, samtidig med at man bliver klogere på, hvordan man bevæger dig sikkert rundt i trafikken. På aktivitetsbanen har børn i alle aldre mulighed for at gennemføre banen, og se deres tid og antal skridt via Xploras skridttæller og stopurs-funktion i det udleverede Xplora Smartwatch. Ved gennemførelse af banen får man udleveret lækre
merchandise.

Uden mad og drikke duer helten ikke

På selve eventpladsen, vil man i løbet af dagen få mulighed for at smage lækre smagsprøver fra de forskellige sponsorer. Smag f.eks. Ribenas nyhed, en dejlig forfriskende drik med smag af blandet bær og frugt.

Kids Kantina

Er Kids Tours helt eget lille food court med madpakkeprodukter fra cykelløbets sponsorere. Her vil både børn og voksne bl.a. få mulighed for at smage på Rema1000s økologiske frugtstænger med jordbær, deres økologiske æble/jordbær frugtsnacks og deres
økologiske nøddemix.

Goodiebags

Ved cykelløbene vil der blive uddelt goodiebags til deltagerne, med lækre gaver til at tage med hjem. I goodiebaggen findes en madseddel, hvor man kan krydse af, hvad man kan tænke sig at smage af lækkerierne. På madsedlen kan deltagerne også deltage i konkurrencen om at vinde en flot hovedpræmie.

Affaldssortering

Børnene kan teste deres viden om affaldssortering via Jordans Green Cleans quiz, og her kan de også være med i konkurrencen om at vinde deres miljøvenlige Green Clean produkter til hele familien.

Konkurrencer for børn

Børnene kan deltage i en tegnekonkurrence og en trafikkonkurrence i samarbejde med GF Fonden. Man kan desuden få pumpet sin cykel og få hjælp til at spænde hjelmen, så man er helt klar til at deltage i løbet. Hos Tupperware kan børnene sammen med Hr. Eco Bottle samle point ved at ramme Tupperware produkter i Kids Tour helt eget muntre køkken.

Førstehjælp

Hos Førstehjælpskolen kan børnene lære om førstehjælp på en sjov og aktiv måde, og når opgaverne er løst, får man et fint diplom og en pakke plaster med hjem fra Salvequick.

Cykelløb Kids tour 2021

Få et cykelkørekort i trafikskolen

Alle børn kan lære at cykle i trafikken, aflæse skilte og prøve kræfter med trafikreglerne på Kids Tours helt egen trafikbane. I trafikskolen kan alle børn få et cykelkørekort, hvis de består trafiktesten.

Læs mere om kids tour i vores artikel her eller på Børneulykkesfonden/Kidstour