Forebyg lusebesøg

Vintertid er lig med lusetid. Det er nu, vores børn kryber indendørs og sidder tæt sammen, og det er ikke for sjov, når man siger, at lusene ikke holder juleferie. De holder faktisk julefest. For når vores børns mødes med kusiner og fætre på den anden side af Storebælt og hygger i julen, hygger lusene sig ekstra meget. Nu er der nemlig nye hovedbunde, de kan flytte over i.

Af Bonnie Jensen

Lus har ikke vinger, så de kan hverken flyve eller hoppe, de kravler med deres tre par ben, og de forlader ikke frivilligt en varm hovedbund.
Men det, der typisk sker er, at to hoveder mødes i tæt omfavnelse, eller de skal lige se det samme på en skærm, og så læner de sig mod hinanden.

Så kan lusene kravle fra den ene hovedbund til den næste, og så starter balladen. En hun lus kan nemlig lægge 5-10 æg om dagen i den tid, hun overlever i håret. Bliver hun ikke slået ihjel, kan hun i løbet af sine 3-4 ugers levetid nå at lægge mellem 100 og 300 æg, der kun
bruger en lille uges tid på at udklække og blive til en voksen lus, der selv kan lægge nye æg, så det går altså hurtigt i hovedbunden.

Derfor klør lus

Lusene har et spytstof, som de spytter ned i de bid, de laver i hovedbunden. Det er et smart spytstof for lusen, for det gør, at blodet ikke størkner så let, så lusen bedre kan få udbytte af sit arbejde. Men for dit barn, der har lus, der giver spytstoffet kløe, og det er derfor, at vi klør og kradser os så voldsomt, når vi har lus.

Forebyggelse

De fleste af os har enten selv prøvet at få besøg af de blodsugende kryb, eller vi har fundet dem kravlende rundt i håret på vores børn, og så går udryddelseskampen i gang. Skole, børnehave og bedstevenners forældre skal have besked, og der skal behandles. Jo længere og tykkere hår vores barn har, jo værre er det at få has på krybene.

Du ved sikkert godt, at der findes mange forskellige løsninger til at komme af med dem, når lusene har holdt sit indtog, men ved du, at der også findes forebyggelse? Vi har bedt et par familier, der hver især har været plaget af lus, om at prøve både disse, men også et par andre produkter fra Hedrin. Læs med her.

Vil gerne opfordre alle forældre til at tjekke jævnligt

– Jeg synes, det virker som om, at der er nogle forældre, der ikke får tjekket deres børns hår for lus. Før i tiden havde vi meget sjældent lus med hjem, men det har været rigtigt slemt i dette efterår, fortæller Nanna Haagesen.

– Vi plejer at tjekke for lus en gang om ugen, og hvis vi finder lus, starter vi behandling op. Jeg sørger for at følge op på behandlingen, da jeg ofte har oplevet, at ikke alle æg dør ved behandling. Vi prøver at forebygge lus ved at mine pigers hår altid er sat op eller er flettet. Jeg har en idé om, at opsat hår virker forebyggende.

– Jeg kendte kun Hedrins produkter af omtale – vi har faktisk aldrig prøvet nogle af dem før. Udvalget af lusemidler på apoteket er jo så stort, så jeg var meget spændt på at få lov til at prøve, om de virker, og var især spændt på at prøve den forebyggende spray. Jeg må sige, at jeg synes, at produkterne er lækre at bruge, de dufter mildt, og så er jeg vild med konsistensen på Treat & Go. Den lette mousse er utrolig let at fordele i håret.

– Held i uheld kan man sige, men vi fik faktisk luse-besøg i testperioden. Selvfølgelig en aften 10 minutter over sengetid. Der var kun tre små lus, men jeg tænkte: nu tester jeg Treat & Go, og lader hende sove med den i nat. Og det virkede. Vi skyllede ud næste morgen og kæmmede derefter. Så nu håber jeg, at vores forebyggende behandling fortsætter med at holde hjemmet lusefri.

Det er ingen skam at have lus

Jeg synes, det er vigtigt, at vi alle deltager i kampen mod lusene. Det er ingen skam at have lus, det er en skam ikke at gøre noget ved det. Og med Hedrins store udvalg er det nærmest umuligt at finde en undskyldning for ikke at behandle.

– Treat & Go fordeles i tørt hår og må sidde i håret op til 24 timer. Den er jo perfekt, hvis vi finder lus om morgenen lige inden vi flyver ud ad døren. Eller som her, hvor det var 10 minutter over sengetid.

Hedrin Protect & Go spray er forebyggende, hvilket er virkelig smart. Hedrin Shampoo skal kun virke fem minutter inden det skal skylles ud igen, og det har vi vel alle tid til? Jeg vil gerne opfordre alle forældre til at få tjekket børnene regelmæssigt. Hvis vi går til fælles kamp, bliver det noget lettere, slutter mor Nanna.

Dejligt at produkterne ikke lugter

– Det er ofte vores datter Carla, som døjer med lus. Hun har langt og tykt hår, så de gemmer sig ofte godt, fortæller Julie Vilhelmsen.

– Vi tjekker ikke så ofte, men vi tjekker hendes hår, hvis vi får besked om, at der er fundet lus på et barn i skolen. Jeg synes altid man opdager det på et trælst tidspunkt. Så nogle gange har det betydet en fridag fra skole, for at få kæmmet godt igennem og få behandlet hendes hår.

– Før jeg fik lov til at prøve Hedrin Protect & Go, forsøgte vi at forebygge lus ved at sætte hendes hår op i hestehale eller en fletning til daglig. Udover det, har vi aldrig gjort noget for at forebygge. Nu bruger vi Hedrin Protect & Go to gange om ugen, for at forebygge at lusene kommer på besøg.

– Efter at have fået mere kendskab til Hedrins luseprodukter, vil jeg til enhver tid fortrække deres produkter, da vi har været meget tilfredse. Jeg er især vild med, at der er et produkt ved forskellige behov. F.eks. hvis man opdager lus om morgenen, inden ens barn skal i skole – så kan man lige bruge Treat & Go. Det lugter ikke og generer heller ikke i løbet af skoledagen.

– Vi har været vilde med Hedrins forskellige produkter. Er man til en shampoo, mousse, gel eller spray så har Hedrin det. Og så har vores datter nævnt, at det er dejligt, at produkterne ikke lugter, slutter mor Julie.

Fri for skadelige kemikalier

Hedrin serien er helt fri for skadelige kemikalier, insektgifte, parfume og parabener. Og så er de også allergimærkede med AllergyCertified mærket. De er både milde og skånsomme, og kan bruges til behandling af lus hos både voksne og børn helt ned til 6. måneder.