Til 6 personer
Ingredienser:
1 flæskesteg 1,3-1,5 kg
10 stk nelliker
Salt
Dressing:
2 dl skyr
1 spsk revet peberrod
1 tsk Dijonsennep
1 tsk sukker
1 tsk lys eddike
Salt og peber
Rødkålssalat:
300 g rødkål, fintsnittet
1 porre, fintsnittet
100 g syltet rødbede i tern
Stegt paneret knoldselleri:
400 g kogt knoldselleri i 5 x 5 cm stykker
1 dl hvedemel
Salt og peber
1 pisket æg
2 dl rasp
Olie og smør til stegning
Tilberedning:
Kom nelliker og salt imellem sværene på flæskestegen. Kom den i en bradepande så den står lige eller kom en kartoffel eller et stykke folie under. Steg den ved intervalgrill ved 190°C i 75 min. eller i alm. ovn ved 200°C i 1 time og 15 min ved 225°C så sværene bliver sprøde.
Bland alle ingredienser sammen til dressingen og bland den sammen med rødkål, porre og syltet rødbede. Panér knoldselleristykker ved at vende dem i mel tilsat salt og peber, derefter i pisket æg og til sidst i rasp. Steg dem i olie og smør, ved medium varme til de er sprøde og gyldne. Anret skiver af flæskesteg med rødkål- salat og de lune stykker knoldselleri.