Familielivet i naturen.

Tag på udflugt i naturen og tag en madpakke med

Selv om det er koldt, har båd vi og vores børn godt af at komme ud i naturen, og nyde familielivet i naturen. Så pak jer godt ind i varmt tøj og pak en kurv med mad og drikke.
Naturstyrelsen har en etableret en række madpakkehuse hvor der er borde og bænke, så I ikke behøver at sidde på den kolde jord.
Her er der mulighed for at nyde sin medbragte mad.
Husene varierer i størrelse, men i de fleste er der plads til en skoleklasse. Se madpakkehusene på Naturstyrelsens hjemmeside herunder.

I kan også lave vintermad over åben ild på en af Naturstyrelsens bålpladser, bålhuse og grillpladser
Naturstyrelsen har mange forskellige typer af “naturkøkkener”: bålpladser, grillpladser og bålhuse. De kan benyttes af alle og kræver ingen reservation.
• En bålplads er et ildsted på jorden, der er omgivet af enten stammer eller sten.
• Et bålhus er en lille hytte med åbne sider, som er placeret over bålstedet.
• Grillpladser har en grillrist, hvorpå du kan tilberede din mad.
www.naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/aktiviteter/spis-i-naturen/ du se hvor du finder Naturstyrelsens madpakkehuse og bålpladser og læse mere om reglerne for Naturstyrelsens bålpladser.

Kastanjedyr

kastanie dyr samlet i naturen

Kastanjedyr er lette at lave og sjove at lege med. Alle kan være med og det er hyggeligt, at gå en tur og samle kastanjerne sammen.
Når I samler familien om bordet er det kun fantasien der sætter grænser og du kan f. eks. lave skildpadder, rumvæsner, hundehvalpe og alt muligt andet.
• Find en masse kastanjer og læg dem i en bunke.
• Man sætter kastanjerne sammen med tændstikker, som også bruges til ben, arme, antenner osv.
• Bor huller der hvor tændstikkerne skal sidde.
• Knæk svovlet af den tændstik du skal bruge, bræk den i den længde du skal bruge – og stik tændstikken ind i hullet.
Kastanjedyrene kan både bruges til pynt, til at lege med, til en gave til bedsteforældre.

Naturlegepladser – har du hørt om dem?

Spredt over hele landet har Naturstyrelsen lavet store som små naturlegepladser, som frit kan benyttes til f.eks. børnefødselsdage.
Naturlegepladsen ligger ofte i tilknytning til en skov og har legeredskaber af træstammer, tov, jord og vand.
Naturstyrelsen har etableret omkring 50 naturlegepladser fordelt på 20 statsskovdistrikter – og der vil komme flere i de kommende år.
Naturlegepladserne er selvfølgelig indrettet forskelligt. Naturlegepladsen på Gåsingebjerg ved Svanninge Bakker er f.eks. indrettet med forskellige legeredskaber for store og små børn. Legeredskaberne er naturligvis bygget af naturmaterialer. Her er også en bålpladser, steder hvor børnene kan bygge huler, et shelter og en lejrplads for vandrende i naturen.

Læs mere og find en Naturlegeplads i nærheden af dig på: www.naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/aktiviteter/naturlegepladser

Gå en tur i svømmehallen

familie oplevelser ikke i naturen

Svømmehaller, svømmebade, vandlande. De findes i hele Danmark og i de fleste er der flere forskellige bassiner med udfordringer til alle. De fleste børn synes, at det er en fest at komme en tur i svømmehallen og hvis de kan lokke mor og far med i vandet, er lykken gjort. Det er en sjov måde, at være sammen på, og så skader det jo ikke lige, at svømme et par baner for motionens skyld.

Mange familier har kæledyr

Vi elsker vores kæledyr. Danmarks Statistik har undersøgt sagen, og vi er faktisk 880.000 familier der har kæledyr på matriklen. Hunde er der flest af, men kattene fylder også godt på listen over populære kæledyr. En interessant detalje er, at ca. 90.000 af disse opgjorte kæledyr befinder sig under betegnelsen uspecificerede! Så det er kun fantasien, der sætter grænser for hvad der mon kan gemme sig bag dette…