Familie og Træning

Den sidste måned har vi været til 2 OCR løb, det er kort fortalt forhindringsløb. Det har vi dyrket de sidste 6 år, altså også da Valdemar var inde i min mave 😉

Af Annette Clemmensen

Vi har altid været en aktiv familie, og vi har brugt mange weekender på kasernen hvor vi har lavet baner til børnene med balance, armgang, over/under osv. Børnene har altid elsket det, og de sidste år er der dukket flere børne ocr løb op, hvilket gør de nu træner mod et mål. Men hvor er balancen mellem at pace sine børn og lade dem have det sjovt?

For os er det simpelt: det måles på smil!

Familie og Træning også med børn

Mathilde (7 år) er et rigtig konkurrence menneske, hun bliver ved med at træne hvis der er noget hun har svært ved, og det er inspirerende for en voksen at se, i bund og grund burde vi kigge noget mere på børn når vi snakker træning, for de lykkes oftere fordi de har det sjovt imens!

Mine børn ved også at mor og far skal løbe/træne nogle gange, og det er blevet en del af hverdagen, og de spørgsmål der nu kommer er: må jeg komme med!

Vi elsker at gøre ting sammen, og nu er baby A snart så stor at hun kan komme med ud i en løbevogn!

Målene med vores familietræninger er 4 S’er

• Samvær

• Sjov

• Sundhed

• Smil

Man behøver slet ikke alverdens ting for at få familietræninger, her er lidt bud til dig der gerne vil i gang med det:

Familie og Træning
  • Opmål 100 m på vejen og lav en stafet
  • Tag i skoven, find en stærk gren og se hvem der kan hænge længst
  • Leg fangeleg i haven, hvis man bliver fanget skal man lave: squats, mavebøjninger, sprællemand mm.
  • Fyld 2 store flasker end sten eller sand og brug dem som vægte, lad børne få mindre flasker
  • Lav en bane i stuen, kravl under sofabordet, hop op i sofaen, hop fra pude til pude

Kun fantasien sætter grænser, og som sagt:

Det handler om smil!

Subscribe
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments