Et hit under juletræet

Hvad junior skal have i julegave? Det skal jeg sige dig: Vidste du, at der findes en kombination af et smartwatch og en mobiltelefon – Xplora 4 – som børn kan bruge allerede fra fireårsalderen? Det giver en kæmpe tryghed, når barnet har det på, for så kan I ringe og skrive sammen, og fordi det har en indbygget GPS-tracker, ved du altid, hvor dit barn befinder sig.

Af Henriette Rosenthal

Mange børn har spottet, at voksne synes, at det er fedt at have et smartwatch. Derfor kan du også være sikker på, at det vækker jubel, når barnet får sit helt eget. Opsætningen af uret er supernem og funktionerne så ligetil, at selv små børn hurtigt fanger fidusen. Med Xplora 4 kan barnet tage flotte billeder eller video og sætte deres eget præg på uret ved at vælge sin egen baggrund med deres favoritter. Man tilknytter barnets Xplora 4 til en forældrestyret app, og så kan man indstille uret, så det passer præcist til hvert enkelt barn. Det kunne for eksempel være at koble ”school mode” funktionen til, så uret ikke forstyrrer, mens børnene er i skole.

Telefonopkald og beskeder

Man kan indkode telefonnumrene på de personer, som barnet skal kunne kommunikere med og desuden er uret også udstyret med en SOS-knap, som skal holdes inde i 3 sek. Derefter ringer uret op til den første, som er indkodet i kontaktbogen. Hvis telefonen ikke besvares, ringer uret automatisk op til den næste i kontaktbog, og det bliver ved med at ringe, indtil en tager telefonen.

Måler aktiviteten

Ved hjælp af en skridttæller kan barnet følge sin aktivitet, når det er ude at lege. Det inspirerer helt automatisk barnet til at yde en ekstra indsats, for det er sjovt at se skridttællerens tal stige.

Et Xplora 4 giver barnet mulighed for at opleve nogle af fordelene i teknologiens verden i trygge rammer. Du kan læse mere om Xplora 4 her på deres hjemmeside: xplora.dk/

Du kan læse hele vores test af Xplora og læse vores anmeldelse her: bornogfritid.dk/vi-har-testet-xplora-smartwatch-til-boern/