by Tidligere kaldte man dem sarte og overfølsomme. I virkeligheden er de særligt sensitive børn. Faktisk er omkring hvert femte barn født med karaktertrækket og har brug for nærvær, ro og fordybelse.
Vi alle har hver vores grænser, og vi alle er mere eller mindre følsomme, opmærksomme, fintfølende og ind- eller udadreagerende når vores grænser udfordres eller overskrides. Det behøver ikke at betyde at vi er særligt sensitive eller særligt ufølsomme. Ligesom det utålmodige barn der sprudler af energi, opfindsomhed og entusiasme ikke behøver at få på klæbet mærkaten ADHD.
Vi vil alle gerne gøre det så godt som muligt i forhold til vores børn. De skal helst have så mange gode oplevelser som muligt, og de skal være en del af at tage beslutninger om alting og til tider alt for ofte. Men det kan – for nogle børn (og voksne) – være svært at skulle tage stilling til så mange ting hele tiden, da nogle mennesker bruger længere tid end andre, på at overveje og tage stilling inden de beslutter sig. Det kan der blive brugt unødvendigt mange kræfter på. Ligesom man godt kan føle sig overvældet, hvis man får for mange oplevelser og indtryk på en gang, særligt hvis man ikke kan nå at fordøje og bearbejde dem en ting ad gangen.
Er der skruet op for følelser og reaktioner?
Hvis man har et sensitivt barn, vil man opleve at barnet bliver hurtigere overstimuleret og dermed mere udmattet end andre børn. Bare en helt almindelig dagligdag med mange indtryk og sjove lege med andre børn, kan blive ”for meget” for et sensitivt barn. Og lige her er det vigtigt, at vi voksne ikke tilbyder barnet endnu flere oplevelser efter børnehave- eller skoletid, særligt på de sværeste dage. Det er derfor vigtigt, at man lærer at kigge efter tegn på overstimulering hos sit sensitive barn, så man bedst muligt kan hjælpe barnet igennem nogle af de dage der er de sværeste. Og så må man være omstillingsparat, og udskyde dagens planer eller aftaler til en anden dag.
Det er altafgørende for barnets trivsel og udvikling, at de voksne omkring barnet, både derhjemme og i skole/børnehave, forstår barnets grænser og behov. Det kan man f.eks. gøre ved at give barnet god tid til ting, ved at lave en så forudsigelighed hverdag som muligt, ved at skabe tryghed med faste rammer, ved at have helt klare forventninger til barnet, og ved at give barnet mulighed for at trække sig fra fællesskabet, når barnet har behov for alenetid. På grund af en biologisk forskel i nervesystemet er særligt sensitive børn nemlig mere modtagelige, og de påvirkes i højere grad af både indre og ydre indtryk, stimuli og stemninger. Hos mange sensitive børn, er det som om, at de har fået skruet op for deres følelser, og de reagerer hurtigere og ofte voldsommere, på både gode og dårlige oplevelser.
Hvis dit barn er sensitiv, kan du hjælpe ved at:
- Være opmærksom på situationer der kan virke overvældende.
- Sætte dig ind i, hvad der påvirker dit barn. Lær at genkende dit barns signaler på overstimulering.
- Give dig god tid til dit barn. Vær tålmodig og sørg for at forklare tingene i dybden.
- Hjælpe dit barn med at trække sig, når ”det bliver for meget”.
- Tænke over at dit barn ikke nødvendigvis behøver at få alt for mange unødvendige informationer. Husk at dit barn kan bruge lang tid på at fordøje informationerne.
- Lade være med at negligere dit barns mening eller følelse omkring problemer, som du muligvis synes er bagateller.
- Huske på at sensitive børn ikke er svage og skal udfordres ligesom andre børn. De har store ressourcer, men for at udvikle dem, er det vigtigt, at de bliver forstået og får en hverdag, hvor de undgår overstimulering for ofte.
Husk, at når barnet er overstimuleret, er det ikke sig selv. Det ligger i barnets nervesystem, og barnet har i den situation ikke forudsætningen for at være konstruktiv.
Kendetegn ved særligt sensitive børn
I de fleste tilfælde adskiller særligt sensitive børn sig ikke meget fra andre børn – men det gør de på enkelte parametre og i forskellige situationer. Bagved børnenes forskellige personligheder og temperamenter er der nogle grundlæggende kendetegn ved et særligt sensitivt barn.
- Særligt sensitive børn har let ved at registrere selv de mindste detaljer i omgivelserne.
- De reagerer stærkere på blandt andet lyde, lys, kulde, smerte, mærker i tøj, om tøjet kradser eller er blødt, og på nye smagsoplevelser.
- De bliver ofte opfattet som forsigtige og generte, men de er samtidigt gode til at være bedste venner med andre børn.
- De har brug for tid til at forberede sig på noget nyt.
- De er ofte selvkritiske, men også ofte familiens ‘små filosoffer’.
- De kan have en stærk ideologisk tilgang til livet: Insistere på at være vegetarer, fordi det er ‘synd for dyrene at spise dem’, og de har en stærk retfærdighedssans.
- De har nogle medfødte træk i nervesystemet, som gør, at de hverken trives ved overstimulering eller ved for få for mange nye oplevelser.
Sensitive børn er forskellige
Børnene er særligt sensitive i forskellig grad, og de er forskellige på grund af forskellige temperamenter og forskellige personligheder.
- De kan være udadreagerende og handlekraftige, eller de kan virke generte og tilbageholdende.
- De kan være særdeles vedholdende eller nemme at distrahere.
- De kan være sociale, eller de kan foretrække at være i deres egen verden, lege alene og knytte sig til få, nære venner.
- De kan være dominerende og krævende eller afventende og tilpasningsvillige.
- De kan være hurtige og initiativrige og trives med udfordringer, eller de kan være langsomme og nemme at slå ud og hurtige til at give op.
Og husk! At alle børn – uanset om de er særligt sensitive eller ej – er lynhurtige til at registrere hvis de voksne omkring dem passer på dem og accepterer dem som de er – eller modsat.
Kilde: BUPL