Modermælk forebygger infektioner og indeholder antistoffer, der beskytter mod en række infektionssygdomme, specielt diarré, mellemørebetændelse og luftvejsinfektioner. Hvis moderen og barnet udsættes for infektion, danner moderen antistoffer, som udskilles i mælken. På den måde bliver barnet bedre i stand til at modstå infektionssygdommene.
Kilde: Sundhedsstyrelsen