En slankekur sætter ofte gang i en sundere livsstil

79

Når vi gerne vil tabe os, har vi brug for hurtige resultater for at holde motivationen. Når vi så har fulgt en kur ”slavisk” i en periode, kan vi gå over til ”sund tankegang” for at holde vores nye slanke linie.

Af Dea larsen

Uanset om du leder efter en effektiv slankekur med hurtige resultater eller en længerevarende livsstilsændring, kan du finde hjælp til at tabe dig mange steder. Her får du et par forslag til nogle af de forskellige kure vi har fundet, så kan du se hvilken der passer bedst til dit temperament.

Dukan kuren

Dukan kuren lover dig et vægttab der holder, for nogen resten af livet. Og hvis du blot følger nogle simple regler, kan du spise lige hvad du vil seks af ugens syv dage. Dukan kuren er for dig, der søger hurtige resultater, og for dig der har brug for at spise dig mæt hver dag. For dig, der elsker kød, og for dig, der ikke gider at veje din mad eller tælle kalorier.

Stenalderkost

Stenalderkost princippet, handler i al sin enkelthed om at komme tilbage til rødderne og spise som vores forfædre spiste i stenalderen. Primitiv og uforarbejdet mad påvirker ifølge Stenalderkost-entusiaster helbredet, humøret og vægten positivt. Grundprincipperne i stenalderkost bygger på kød, fisk, fjerkræ, æg, nødder, svampe, frugt og grønt. Derimod skal man holde sig fra forarbejdede råvarer, alle former for korn, brød, pasta, ris, kartofler og sukker. Nogle vil også sige mælk ikke hører til stenaldermad.

8-timerskuren

Spis lige hvad du vil fra klokken 9 til 17 hver dag, og så skal du faste resten af aftenen. Den nye amerikanske 8-timers kur lover et vægttab på 5 kilo i løbet af blot en uge.

South Beach-kuren

South Beach-kuren er hverken kulhydrat- eller fedtfattig. Du lærer bare at spise de gode kulhydrater og de gode fedtstoffer. Det skulle være muligt at opnå et vægttab på fire til seks kilo i løbet af kurens to første uger.

Low Carb-kuren

Der findes flere forskellige slankekure inden for Low carb.

Vægtkonsulenterne har lavet en Low Carb-kur. Dukankuren er også Low Carb inspireret.

Raw Food

Raw Food er faktisk mere en livsstils ændring end en egentlig slankekur. Raw Food 80 procent, indikerer for eksempel, at man lever 80 procent efter Raw Food-principperne. Der findes et hav af kogebøger om Raw Food og i gadebilledet findes der adskillige restauranter, caféer samt juice- og smoothiebarer, som er baseret på Raw Food-filosofien.

Fiona Kuren

De første 3 dage spiser du mad, der ikke indeholder stivelse. Hold dig i stedet for udelukkende til kød, æg og grøntsager. På dag 4 er det tilladt at spise mad med stivelse. Det vil sige kartofler, ris, pasta, linser etc. Supplér med grøntsager og kød. Derefter tager du igen 3 dage uden stivelse, og dernæst en enkelt dag med stivelse. Sådan fortsætter du, indtil du har tabt de ønskede kilo. Fiona Kirk anbefaler, at man følger kuren i mindst 7 dage og siger at man vil kunne tabe sig 5 kilo på 14 dage.

Mad, som sætter gang i forbrændingen

Protein: Kød, fisk og fjerkræ. Æg og tofu. Mætter godt og kræver ekstra energi for kroppen at fordøje.

Kalcium: Vælg magre mejeriprodukter som yoghurt, ost, fetaost og parmesanost samt grønsager som broccoli og spinat. Det binder fedtet og forsvinder ud sammen med afføringen i stedet for at lagres i fedtcellerne.

Fibre: Vælg fuldkornsprodukter, kål, selleri, linser, løg og hvidløg. Fibre fylder maven, så du spiser mindre og holder dig mæt i længere tid.

Fedt: Omega- findes i fisk, rapsolie og valnødder. Anvend gerne kokosfedt, som også sætter skub i forbrændingen, samt avokado og ærter, der har et sundt fedtindhold.

Astaxantin: Er det røde pigment i laks og skalddyr. En kraftig antioxidant, som øger forbrændingen og dæmper inflammationer, der kan føre til overvægt.

Krydderier: Chili, kanel, ingefær, hvidløg, sennep og peberrod øger forbrændingen. Koffein: Kaffe er godt for stofskiftet, imens grøn te er et godt alternativ, på grund af indholdet af sunde plantestoffer der blandt andet kan forebygge hjertesygdomme og infektioner.