En lækker hjemmelavet og sund madpakke

Vi har alle gjort det, kørt forbi den nærmeste tankstation efter en fransk hotdog eller en sandwich med fyld. Men det er både dyrt og ikke altid lige sundt. Hvorfor ikke stå 10 minutter tidligere op og tilberede en lækker og sund madpakke hjemmefra?

Af Bonnie Jensen

Det kræver energi at følge aktivt med en hel skoledag, eller at kunne koncentrere sig på arbejdet en lang dag. Vores madpakke er brændstoffet der skal til, for at vi kan holde dampen oppe. Men hvor kan det dog være svært at finde på inspirerende indhold til madpakken, så derfor har vi her fået lidt hjælp fra Tulip Pålækker.

hjemmelavet og sund madpakke

En lækker, varieret og sund madpakke indeholder elementer fra fem madvaregrupper som er:

  • Brød – helst rugbrød eller fuldkornsbrød
  • Grønt – gnavegrønt, salat eller pålæg
  • Pålæg – kylling, kød, ost eller æg
  • Fisk – mindst en slags fiskepålæg
  • Frugt – det friske og søde

Snackgrønt er sprødt og lækkert. Skær gulerødder, agurker, peberfrugter, broccoli eller blomkål ud, og hav dem i en pose til hele dagen. Små tomater, radiser, sukkerærter og kogt majskolbe er også gode. Skal det være ekstra lækkert, kan du lave en dip til grønsagsstavene af drænet yoghurt eller A38, krydderurter som basilikum, purløg, eller persille, sennep, salt og peber

Quinoa bowl med kalkunbryst

Til 2 personer

  • 1 pk. Tulip Pålækker Kalkunbryst
  • 200 g kogt sort quinoa
  • 200 g revet frisk rødbede
  • 200 g aspargesbroccoli
  • 1 æble i tern

Dressing:

  • 2 spsk. æblecidereddike
  • 1 spsk. flydende honning
  • 4 spsk. olivenolie
  • Salt og kværnet peber
  • Pyntes med ærteskud

Riv rødbede groft på rivejern eller julienne jern. Klargør aspargesbroccoli, evt. halveres. Blancheres i kogende vand i 2 min. Skylles i koldt vand og afdrypper. Skær et æble i tern. Lav dressingen ved at blande æblecidereddike og honning sammen. Pisk olivenolie i til ensartet konsistens og krydr med salt og kværnet peber.

Anret i en ”To Go” bowl. Sort kogt quinoa i bunden. Top med revet rødbede, aspargesbroccoli, æble i tern. Fordel halvdelen af dressingen over hver bowl. Rul skiver af Tulip Pålækker Kalkunbryst og fordel dem i bowlerne. Krydr med ekstra salt og peber og top med ærteskud.

Pastasalat med skinke, cherrytomater og ærter

Til 4 personer

Pastasalat:

  • 200 g pastaskruer
  • 120 g sukkerærter
  • 2 pk. Tulip Pålækker Røget Skinke
  • 3 dl grønne ærter
  • 10 cherrytomater
  • Salt

Dressing

  • 4 spsk. sødmælksyoghurt naturel
  • 1 spsk. tomatketchup
  • 1 tsk. akaciehonning
  • 1 spsk. hvidvinseddike
  • Salt
  • Friskkværnet peber
  • Topping
  • Evt. ost i tern
nem og sund madpakke - pastasalat

Start med at koge pasta efter anvisningen på pakken. Imens pastaen koger, kan du røre dressingen sammen. Rør yoghurt, ketchup, honning og eddike sammen i en skål. Smag til med salt og peber. Sukkerærterne lynkoges i 1 minut. Sørg for at holde øje med tiden. De skal have bid og må ikke blive bløde. Hæld vandet fra og skyl dem i koldt vand. Skær de nu afkølede sukkerærter samt cherrytomater i halve og skinken i strimler.

Vend den afkølede pasta sammen med grøntsagerne, skinken og dressingen. Smag til med salt.

Bagel med kylling og hummus

nem og sund madpakke - Bagel med kylling og hummus

Til 2 personer

  • 2 bagels
  • 100 g hummus
  • Feldsalat
  • 125 g frisk mozzarella
  • 1 gulerod
  • 4 soltørrede tomater
  • 1 pk. Tulip Pålækker Kyllingesandwichskiver
  • Sort peber

Skyl feldsalat, og skræl og riv guleroden. Skær mozzarellaen i skiver. Flæk bagelen, og smør med hummus. Læg skiftevis en skive mozzarella og kyllingepålæg. Placér feldsalat, revet gulerod, soltørret tomater ovenpå. Krydr med peber.

Hummus

Hummus er en cremet og nøddeagtig ret, der fungerer rigtig godt som smørelse, dip og tilbehør. Du kan både købe det færdiglavet, eller du kan prøve at lave det selv.

  • 1 dåse kikærter
  • 3 spsk. olie
  • 1 spsk. tahin (sesampasta)
  • ½ dl vand
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 tsk. spidskommen
  • ½ tsk. salt
  • ½ citron (saften herfra)

Dræn dåsen med kikærter for vand, og skyl dem godt. Kom citronsaft og tahin i minihakkeren, og blend i et minut. Tilføj alle de øvrige ingredienser i minihakkeren og blend, til hummussen har en blød og glat konsistens. Smag hummussen til med salt, spidskommen og evt. mere citronsaft undervejs. Er konsistensen for tyk eller tør tilføjes mere væske i form af vand eller olie alt efter, hvordan det smager.

Leder du efter mere inspiration? læs vores artikel “Fornyelse i madkassen” her eller læs mere på Tulips hjemmeside.