Dans på programmet

Mange har et billede af, at det kun er en helt bestemt “type” kvinder, der går til poledance. Men det er heldigvis meget langt fra sandheden.

Af Susanna Hochheim

Vores livsstil bliver mere og mere fokuseret på sundhed, kost, velvære og motion, men vigtigst af alt er, at vi vil have det sjovt. Men kan det være muligt at komme i form og bruge alle sine muskler, svede som en hest og samtidigt have det sjovt? Hvis vi spørger Nathasja Sztuk som har startet danseskolen Dancelab, er svaret ja.

– Mange vælger at gå til dans hvor man bliver glad af musikken og fyldt med energi af træningen. Det giver også god mening, da man frigiver endorfiner under dansetimen, altså de endorfiner der giver dig følelsen af glæde, succes og energi, kort sagt en stor
energikugle af en glædesrus. Poledance som også er en dansesport, har præcis den effekt på dig. Her har du bare en polestang
som dit værktøj eller hjælpemiddel og så kan du bare danse derudaf lige præcis som du lyster, slutter hun.

Poledance - danse lab

Fra ballet til poledance

Danseskolen DanceLab som ligger i hjertet af Rødovre, er startet af Nathasja selv, der som tre årig startede sin dansekarriere. Hun har bl.a. været balletbarn på Det Kongelige Teaters balletskole, danset i Juniorkompagniet under Dansescenen, danset på Pantomime Teatret i Tivoli, været danser i musicalen Den Eneste Ene, samt medvirket i et hav af shows og musikvideoer verden over.

Men da Nathasja i 2009 stødte på poledance til et show for Medina, var hun solgt. Det så både sjovt og spændende ud og var noget hun aldrig havde prøvet før. Hun besluttede sig for at lære det, og er nu indehaver af sin helt egen danseskole.

Her kan du få danseundervisning alle dage i ugen, hos en af de tre dygtige instruktører. Nathasja selv underviser til dagligt sammen med sine to dygtige kollegaer, Nana Nygaard som bl.a. har vundet sølv til DM i junior. Hun er underviser på børne og -teen holdene, og Michelle Hyllested, som udover være stærk som en okse, så kan hun virkelig udføre hardcore tricks på polen. Michelle har en passion for den sensuelle side af poledance og underviser i Exotic poledance.

Poledance - billede

Poledance er for alle

Det er helt misforstået, hvis man tror at man skal være slank og atletisk inden man starter til Poledance. Alle kan starte til poledance uanset højde og drøjde og hvis man ønsker at tabe sig, ja så er her en stor chance for at det er en af sidegevinsterne. For lige som med alle andre sportsgrene hvor man får rørt sig og brugt sin krop og muskler, gør det samme sig gældende her. I Poledance bruger man hver en muskel i kroppen, man sveder under træningen og resultatet er at man bliver stærkere og mere smidig, samtidig med at man har det sjovt. Har du fået mod på at kigge nærmere på Poledance, og ønsker du at booke en prøvetime, så klik ind på dancelab.dk