Danmarks største cykelløb for børn kommer til byen

Kom og vær med til Kids Tour 2021, der er en hyggelig dag, fuldt af cykelløb og sjove aktiviteter for hele familien. Det er her børn mellem 3-10 år, kan spænde cykelhjelmen og cykle for en god sag, mens familien hepper.

Af Henriette Rosenthal

Cykelløbet for børn, Kids Tour 2021, som er Danmarks største børne- og familieevent for 3-10 årige, løber af stablen i 15 danske byer. Før, under og efter hvert cykelløb, kan hele familien hygge sig – også søskende, der ikke har billet til cykelløbet – for der er masser af underholdning og aktiviteter med fokus på skolestart, kost, motion og trafiksikkerhed.

Kids Tour 2021 cykelløb

Distance afstemt efter barnets alder

Ruten er en rundstrækning, som er cirka en km lang, og der er selvfølgelig skærmet sikkert af for trafikken. Der vil være forskellige distancer og starttider til børnene, hvor ruten køres et vist antal omgange, afstemt efter barnets alder. Børn i alderen 3-4 år kører således to omgange, børn i alderen 5-6 år kører tre omgange, børn i alderen 6-8 år kører fire omgange og børn i alderen 9-10 år kører seks omgange. Familien kan selvfølgelig stå langs ruten og heppe på de seje ”cykelryttere.”

Sikker i trafikken

Salget af startnumre fra Kids Tour 2021, som er en årligt tilbagevendende begivenhed, går ubeskåret til Børneulykkesfonden, hvor et af indsatsområderne netop er at skabe sikkerhed for børn i trafikken. På Kids Tour-eventpladsen er der en trafiklegeplads og -skole, hvor børnene kan lære at cykle i trafikken, aflæse skilte og prøve kræfter med trafikreglerne på trafikbanen. Når børnene har bestået trafiktesten, får de et fint, personligt cykelkørekort.

Tourplan Kids Tur 2021

  • Varde d. 26. juni
  • Vallensbæk d. 27. juni
  • Randers d. 7. august
  • Hjørring d. 14. august
  • Esbjerg d. 21. august
  • Ringsted d. 28. august
  • Køge d. 29. august
  • Kokkedal d. 4. september
  • Gentofte d. 5. september
  • Holbæk d. 11. september
  • Horsens d. 18. september
  • Brøndby d. 24. september (lukket arrangement)
  • Søndersø d. 25. september
  • Sakskøbing d. 2. oktober

–Med Kids Tour kommer børnene ud i flok og mærker glæden ved at motionere og være aktive sammen på en sjov måde. I Børneulykkesfonden ønsker vi, at flere børn benytter cyklen som transportmiddel, og vi håber, at cykelarrangementer som dette, kan være med til at få flere børn til at opleve glæden ved at cykle, udtaler Henriette Madsen, generalsekretær hos børneulykkesfonden.

Førstehjælp for børn

Det er godt at kunne hjælpe andre, når uheldet er ude. På eventpladsen kan børnene lære førstehjælp på en sjov og aktiv måde på Børnenes Førstehjælpsskole. Når alle opgaverne er løst, får børnene et fint diplom og en pakke plaster som belønning for den fine indsats.

Kids Tour 2021

Kids Tour 2021

Alle tilmeldte børn får et startnummer, en goodiebag, smagsprøver og andre lækkerier og
et diplom, når målstregen er krydset. Eventpladsen har åbent fra kl. 10.00 til 16.00. Der vil før, under og efter løbet været forskellig underholdning og aktiviteter for børn i mål-og startområdet og på eventpladsen. Prisen pr. barn er 75 kroner.

Læs mere og tilmeld dit barn på www.børneulykkesfonden.dk/kidstour/

Tak for hjælpen

Til et stort arrangement som dette, er det vigtigt at have nogle gode sponsorer og samarbejdspartnere.

Hovedsponsor på Kids Tour 2021 er Hyundai, og på deres stand kan mor og far kigge nærmere på en lækker el-bil, mens børnene giver den gas på en sej klimaforhindringsbane.
Derudover vil andre medsponsorere have flere stande på eventpladsen med sjove aktiviteter i børnehøjde.

Her kan man blandt andet møde REMA 1000, Ribena, 3-Stjernet, Xplora, Kohberg, Nerf, GF Fonden, Innocent, og Jordan, og mange flere.