DÅRLIGT SELVVÆRD?

Sidste uge lagde jeg noget personligt op på min Instagram – jeg fortalte at jeg faktisk ikke altid taler pænt til og om mig selv. Mange tror fejlagtig at fordi jeg er tynd, så må jeg være glad for mig selv.

Min historie er ikke ulig andres med dårligt selvværd, har jeg fundet ud af. For efter jeg meldte dette ud på Instagram, væltede det ind med andre kvinders historier! Jeg læste dem alle og kunne se et mønster!

Jeg er en person der faktisk bliver rigtig ked af det hvis folk ikke kan lide mig, i mange år har jeg haft facade på, og sagt: det må de selv om!

Men nej det må de altså ikke, for det rammer mig! Jeg synes selv jeg prøver at behandle alle godt, fordi jeg blandt andet kommer fra en baggrund med mobning. Jeg tror bare ikke mange af os tør sige det højt! At vi ikke er synderligt begejstrede for dem vi er. Jeg har Googlet en del om dårligt selvværd, og der findes MANGE sider der prøver at sige det er for “dumt” at tænke sådan om sig selv. Derfor kommer jeg heller ikke med velmenende råd.

For MIG har det allerede hjulpet at sige det højt, for det viste mig jeg ikke var alene.

Som mor går jeg hver dag og føler jeg laver fejl over for mine børn, så når folk bekræfter over for mig hvor dejlige de er, så tages der en sten, omend den er lille, fra det dårlige.

Hvad der ellers hjælper mig, er træning (jeg kommer kun med egne erfaringer her), at træne gør mig glad, og når jeg ser fremskridt bliver jeg stolt af mig selv. Det er min ting, jeg løber ikke for at få en perfekt krop, men for at udvikle min kondition og mit selvværd!

Jeg ved man ikke får et bedre selvværd over en uge, måned eller år, det kommer til at tage noget tid, men jeg har mine børn i hjertet. De fortjener en mor der taler pænt om sig selv, men igen er det nemmere sagt end gjort, første skridt er dog at indrømme det!

Vi skal huske at tale hinanden op og ikke ned, vi skal holde op med at snakke negativt om hinanden og om os selv.

Du må gerne kontakte mig på min Instagram, Runner_mommy, hvis du også har dårligt selvværd og har mod på at fortælle lidt om det!

At åbne op er første skridt. ❤️

Du kan finde resten af Annette´s blogindlæg her: bornogfritid.dk/boern-fritid-blogger/annette-clemmensen-blog/

Subscribe
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments