Coronatrætheden har indfundet sig

Mange er nervøse for fremtidsudsigterne, fordi Covid-19 er en uberegnelig størrelse. Oveni bekymringerne spreder Coronatrætheden sig.
Vi har spurgt børnepsykolog og grund-lægger af MYiNNERME, Marie Ulstrup om, hvordan vi tackler vores angst for Covid-19 og undgår at den påvirker familien i en nedadgående spiral.

Af Henriette Rosenthal

Får du flere henvendelser fra børnefamilier end før Covid-19 ramte os?

− Vi har nok alle svært ved at se rækkevidden for, hvornår vi mon er igennem pandemien, der stadig florerer på verdensplan. I denne tid oplever jeg som børnepsykolog at få flere henvendelser fra familier, der har flere og stærkere følelsesmæssige belastninger end vanligt. Jeg ser et billede af, at flere rammes af følelsesmæssige udfordringer i denne tid. Det kan virke usædvanligt, at der er kommet en væsentlig og truende faktor, som vi ikke kan kontrollere. Reaktionerne er mangfoldige − nogle mere synlige for det blotte øje end andre.

Hvordan kan vi sørge for at angsten ikke løber af med os?

− Vi kan ikke kontrollere Corona-virusset, men vi kan lære at blive bedre til at kontrollere angsten for Corona. Så hvordan kan du berolige dig selv og begrænse Corona-angsten for at have det bedre indeni? Hvordan lærer du at leve i en verden med en pandemi uden at være bange hele tiden?

Der er nogle typiske måder, vi håndterer kriser på, og her er par billeder, der er sat på spidsen for at forklare forskellige ”briller” at have på, som vi alle i forskellige grader kan bruge for at beskytte os selv:

Den første kalder vi Fornægteren:

Du kan forsøge at beskytte dig selv med undgåelse ved at tænke ”Alt er som før”. Du nægter at indse noget, der er smertefuldt ved at undgå fakta og fortællingerne om Corona. Nogle mennesker joker om situationen og lyver for sig selv og andre om, hvordan det står til – f.eks. ved at nedgøre retningslinjerne – for at undgå at erkende alvorligheden af Corona.

Den anden kalder vi Dramatikeren:

Vi overdriver omstændighederne ved Corona, og det kan blive dramatisk, hvordan du kommer ud med følelserne ved at tænke ”Alt bliver aldrig som før”. Det kan føles som en lettelse at komme ud med følelserne, der går ud over andre i forsøg på at berolige dig selv.

Den sidste kalder vi Ønsketænkeren:

Du drømmer om, at tingene bliver bedre i morgen ved at tænke ”Alt bliver godt om lidt”. Det er en måde at undgå skuffelse og svære følelser som magtesløshed. Du lever i dine håb og drømme fremfor at tage stilling til virkeligheden, som den er.

Hvilke råd vil du anbefale at følge, når bekymringerne vokser over hovedet på os?

− Du kan begrænse dine bekymringer ved at åbne op for at tale med dine nære. Bliv ved med at kontakte venner og familie, som du er tryg ved. Når du føler dig forbundet med andre, udløses ”feel-good”-hormoner, som afslapper dit sind og krop. For de fleste er det lettere at tale om deres bekymringer med mennesker, de føler sig tæt på. Nogen kan også have glæde af at snakke om deres problemer med et dyr eller en bamse. Det lyder måske barnligt, men det kan være et godt sted at starte, når du første gang skal sætte ord på noget. Måske har du en hund eller kat eller en yndlingsbamse?

Det kan være nemmere end at snakke med en person. Når du taler om dine bekymringer, kan din angst blive mindre, fordi du får ”luftet” dine ideer og fantasier. Ad den vej kan du falde hurtigere i søvn og opnå bedre søvn, som også vil kunne styrke din mentale trivsel.
Du kan også prøve at berolige dig selv ved at bruge nogle hjælpsomme tanker som:

  • Det er bare tanker, og tanker er ikke det samme som virkeligheden.
  • Jeg behøver ikke diskutere eller reagere på min tanke. Tankerne kan mene, hvad som helst, men jeg behøver ikke reagere på dem.
  • Jeg kan i stedet tage en dyb vejrtrækning og tænke på noget andet. F.eks. mennesker jeg ser, lydene jeg hører eller se på et billede på væggen.

En anden strategi er, at tage en dyb indånding, og prøve at bevare roen og være afslappet i kroppen. Vi skal distrahere os selv ved at fokusere på gode minder eller et billede på væggen eller lydene i rummet. Mange mennesker distraherer sig selv ved at tænke på, hvad de gerne vil tænke på. Det kan være YouTube-videoer, spise en snack, sende en besked til en ven, tænke på, hvad du gerne vil spise eller tænke tilbage på sjove minder.

Oven i det er Corona-truslen usynlig, svær at forstå og vi ved ikke, hvor den er. Det er gode forklaringer på, at vi i denne tid også lever med flere og stærkere følelser som irritation, stress og angst. Derfor kan der hos mange mennesker opstå tanker som, at der er sygdom alle vegne. Jeg har det kun godt, når jeg ikke får nogen som helst dårlige signaler fra min krop. Lyde og ubehagelige følelser i min krop er tegn på alvorlig sygdom. Læger tager altid fejl, så jeg er nødt til selv at tjekke min krop mange gange per dag for at undgå sygdom. Mine bekymringer hjælper mig til at holde øje med Corona.Ideerne er overdrevne, og de er ikke sande. Faktisk gør de ikke andet end at de vedligeholder din angst for sygdom og Corona.

Hvordan ved vi, om bekymringerne er så massive, at vi bør gøre noget aktivt ved dem?

− Ofte kan de unge opsøge steder, hvor de lige kan tjekke, om der er noget, de skal se nærmere på og hjælpe sig selv med. Derfor har vi
til Corona-angst udarbejdet en tjekliste, hvor man kan tjekke, om det kunne være en god idé at vide og undersøge mere om Coronaangst,
og hvad man kan gøre, hvis man har bekymringer i den retning. Vi tænker alle på vores helbred indimellem, og det er vældig smart. Men nogle gange kan det måske fylde for meget. Det kan være en markør for, at der er mange følelser indeni, som der er behov for at se nærmere på og måske tale mere om. Alle reagerer forskelligt.

Overvej, om du svarer ja eller nej til disse udsagn:

  • Jeg er bekymret for mit helbred.
  • Jeg er bekymret for, om jeg har eller får Covid-19.
  • Jeg er bekymret for, om mine kropslige signaler betyder, at jeg er alvorligt syg.
  • Jeg har svært ved at kontrollere eller slippe mine bekymringer om Corona.
  • Mentalt scanner jeg min krop og mine tanker for, om der er noget alvorligt galt.
  • Jeg fokuserer min opmærksomhed på mine kropslige signaler.
  • Jeg opsøger ofte min læge for at tale om, om jeg har covid-19 og jeg får foretaget tests.
  • Jeg undgår min læge, fordi jeg er for bekymret for, om jeg har Covid-19.
  • Jeg bliver ved med at være bekymret for om jeg har Covid-19, selvom jeg er testet negativ.
  • Jeg undgår mennesker, steder og aktiviteter der udløser bestemte kropslige signaler, fordi jeg er bange for de kropslige signaler.
  • Hvis du svarer ja, ofte eller ret ofte til de fleste spørgsmål, bør du arbejde med din angst for Corona.

Følg anvisningerne

Husk, at du stadig kan tage pandemien alvorligt uden at være bekymret. Du kan fokusere på de retningslinjer og den forebyggelse, som WHO og andre sundhedsmyndigheder anviser.