Cheesecake-is med solbær

Ingredienser

2 1/2 dl piskefløde

2 1/2 dl mælk

1 dl Dansukker Glukosesirup

1 dl Dansukker Rørsukker

2 tsk. vaniljesukker

5 æggeblommer

2 spsk. Dansukker Sukker

 

Solbærcreme

100 g frosne solbær

1/2 dl Dansukker Syltesukker

200 g friskost

Bland fløde med glukosesirup, vaniljesukker og rørsukker i en kasserolle. Lad blandingen koge op, og tag det af kogepladen. Pisk æggeblommerne let med 2 spsk. sukker i en skål. Kom æggeblommerne i flødeblandingen, og pisk. Varm blandingen på kogepladen, til den tykner (ca. 82 °C). Den må endelig ikke koge, da æggeblommerne så vil skille. Lad blandingen køle af, og kør den derefter i ismaskinen.Kog solbær sammen med syltesukkeret i ca. 5-10 minutter, og lad derefter blandingen køle af. Bland solbærrene med friskosten. Rør solbærcremen i isen, når den er næsten færdig, så isen bliver stribet. Opbevares i fryseren. Tag isen op ca. 20 minutter før servering.