Når mor og far ikke længere skal bo sammen, er det en grundlæggende ret for barnet at komme til orde i forhold til bopæl og samvær. Men hvornår er barnet gammelt nok til at blive hørt?
Af: Helene Møller Treschow
Forældreansvarsloven bygger på et princip om at finde de løsninger, der er de bedste for det enkelte barn. Det betyder, at et barn skal inddrages i sager om forældremyndighed, bopæl og/eller samvær. For at statsforvaltningen eller retten kan finde ud af, hvad der er bedst for barnet, bliver barnet – afhængig af alder og modenhed – inviteret til en børnesamtale. Det afhænger således af barnets alder og modenhed, om der afholdes en samtale med barnet, eller om Statsforvaltningen og/eller retten skaffer sig viden om barnets perspektiv på en anden måde, f.eks. ved en børnesagkyndig undersøgelse, indhentelse af oplysninger fra offentlige myndigheder (socialforvaltning, egen læge, hospital, mv.), indhentelse af udtalelse fra dagpleje, vuggestue, børnehave, o. lign. Der er ikke nogen fast nedre aldersgrænse i loven for, hvornår man hører børn. For små børn i alderen op til 7 år vil det ofte være svært at få barnets perspektiv frem ved en egentlig samtale med barnet. Altså vil det ofte være muligt at gennemføre en samtale med de fleste 7-årige. I praksis er der dog afholdt børnesamtaler med nogle børn fra 5-6 års alderen. En god tommelfingerregel er, at når barnet er skoleparat, har det også nået et udviklingstrin og en modenhed, hvor en børnesamtale vil kunne gennemføres med et fornuftigt forløb. Uanset alder, drøfter Statsforvaltningen og/eller retten med forældrene, om det er hensigtsmæssigt med en børnesamtale. Det er dog i sidste ende Statsforvaltningen og/eller retten, der bestemmer, om barnet skal have tilbud om en børnesamtale.
Formålet med en børnesamtale er, at give barnet mulighed for at fortælle sine ønsker til bopæl, samvær og/eller forældremyndighed. Barnets mening er vigtig, og bliver hørt. Barnets mening har med andre ord betydning, når det skal besluttes, hvordan tingene skal være. Efter samtalen vil forældrene få oplyst, hvad den børnesagkyndige har skrevet ned. Når man som forældre har hørt, hvad ens barn har sagt, finder forældrene nogle gange selv en løsning. Andre gange går det alligevel ikke, og så bestemmer statsforvaltningen eller retten, hvordan det skal være. Forpligtelsen til at inddrage barnet direkte i sager om forældremyndighed, bopæl og/eller samvær gælder ikke, hvis det må antages at være til skade for barnet, eller hvis det må anses for unødvendigt efter sagens omstændigheder. Hvis barnet må antages at lide skade ved at blive inddraget direkte, bliver barnet ikke inviteret til en børnesamtale. Dette vil f.eks. kunne dokumenteres ved udtalelser fra psykolog, egen læge, eller i øvrigt være tydeligt på baggrund af sagens hidtidige forløb.
Ændringer til forældreansvarsloven
Den 1. oktober trådte en række ændringer til forældreansvarsloven i kraft. Det betyder bl.a., at der indføres en ny regel om automatisk erstatningssamvær, hvis den ene forælder aflyser barnets samvær med den anden forælder.
Fakta om de nye regler
– Der indføres fast erstatningssamvær i den følgende uge i samme omfang, på samme tidspunkt og samme vilkår som et aflyst samvær.
– Statsforvaltningen skal hurtigst muligt og inden tre uger fastsætte midlertidig kontaktbevarende samvær.
– Der indføres tilbud om børnesagkyndig rådgivning i forbindelse med børnesager i fogedretten
– Lovændringerne træder i kraft 1. oktober 2015.
