Børn – Mad – Sjov

Hej med dig og velkommen til mit lille hjørne af Børn og Fritids bloggerunivers.

Mit navn er Rasmus, jeg er 36 år og far til Kecia, Phie og Joa.
Til dagligt er jeg iværksætter med flere opstarter bag mig, blandt andet restaurationsbranchen. Jeg bor i Helsingør og har mine piger hver anden weekend, som tingene er lige nu, og jeg skal nok komme ind på hvorfor på et senere tidspunkt.

Jeg vil bruge min taletid her på siden til forhåbentlig at give dig et indblik i, hvordan verden kan se ud fra en fars øjne. Hvordan det er at kæmpe for sine børn samtidig med at skulle passe på sig selv.

Mine hovedemner vil være oplevelser, mad, systemet set fra en fars synspunkter, kampen for mine børn og anbefalinger/forslag til sjove tider.

Mit første indlæg kommer til at handle om børn og mad.

Er dine børn mad-kritiske?

Kecia 14, Phie 10 og Joa 8 år.

Så kender du nok det at børnene, allerede inden maden er serveret, har sagt, ”ad, det kan jeg ikke lide”. Det tror jeg de fleste af os kender, og mange er nok tilbøjelige til at vælge aftensmaden og frokosten ud fra, hvad man ved barnet kan ‘lide’, så man er sikker på, at de små får noget indenbords.
Jeg kender det selv fra mine piger og fra en masse af mine venners børn.

Kecia ville før kun spise hakket oksekød, nu spiser hun næsten alt.

Min ældste datter Kecia, som i dag er 14 år, spiste i mange år kun aftensmad med hakket oksekød i. Retter som spaghetti og kødsovs, lasagne, tacos og sådan noget. Lige meget hvad der ellers blev serveret, havde hun på forhånd besluttet, at hun ikke kunne lide det, også selv om hun måske aldrig havde smagt det.

Det irriterede mig grænseløst, skal jeg være den første til at indrømme. Faktisk så voldsomt, at jeg til sidst ikke vidste, hvad jeg skulle stille op, og selv om jeg elsker god italiensk mad, så hang lasagne mig langt ud af halsen til sidst.

Phie har hang til asiatisk mad og ægte kaviar.

Heldigvis har jeg aldrig haft samme problem med Phie på 10 år. Hun har altid haft lyst til at smage på mad. Alt lige fra det vi alle kender til insekter, krydderier og, hvad man ellers kan forestille sig. Hvis hun en enkelt gang i ny og næ siger, det kan jeg ikke lide, så ved man, at hun har forsøgt at smage på det og, at det ikke lige faldt i hendes smag.

Joa elsker streetfood og ægte kaviar.

Den yngste Joa på 8 har altid befundet sig lidt imellem Kecia og Phie, når det kommer til mad. Egentlig kan hun godt lide mad, men til tider kan hun godt finde på at sige, ”det kan jeg ikke lide” bare for at være lidt på tværs. Samtidig kan hun lide retter, hvor jeg tænker, for pokker lille pige, det bliver dyrt for far, når du elsker kaviar så meget eller den chili tog næsten livet af mig, men du hiver dem bare ind, som var det slik.

Jeg selv er en kæmpe mad-nørd.

Det er mit arbejde, min passion, min hobby. Det er måske også derfor, at det betyder så meget for mig, at mine piger lærer om og sætter pris på mad og gode råvarer. Lad mig dog lige skynde mig at sige, at jeg ikke har nogle intentioner om at styre pigerne mod en karriere inden for gastronomien lige som jeg selv. Det er ikke derfor jeg synes, det er så vigtigt. Det er udelukkende fordi jeg er af den opfattelse, at det er vigtigt for børn at de lærer at spise forskellige former for mad.

Derfor besluttede jeg mig for at inddrage pigerne meget mere i beslutningerne om, hvad vi skal spise, hvor vi skal spise og, hvad vi skal handle. Derudover har hver pige en dag, hvor de beslutter dagens ret, laver indkøbsliste, handler ind og selvfølgelig er med til at tilberede.

De må helt selv bestemme, om det er frokost eller aftensmad. Aftalen er bare, at man deltager, og at man giver det sit bedste. Det har hjulpet til, at de nu finder en glæde ved maden, og samtidig får vi en masse god tid sammen. Faktisk er de begyndt at bruge tid på at finde retter, som de godt kunne tænke sig at lave, fordi de synes, det ser lækkert ud. Joa er sågar begyndt at se Masterchef, og får den vej en masse teknikker og inspiration til hendes valg.

Det er sjovt, at se den energi pigerne lægger i det, når det er deres maddag. Jeg forsøger så at guide dem, så godt jeg kan, og sammen får vi altid noget på tallerknerne.

Vi bruger også en del tid på at finde ud af, hvor de forskellige råvarer kommer fra. Skal vi have fisk en aften, vil Phie meget gerne forsøge at fange den selv, før vi går til fiskehandleren. Det sammen med krabber, som de alle elsker. Nogle gange med succes, og andre gange bliver vi nødt til at handle. Jeg er vild med, at de tager det sådan til dem, og jeg bliver stolt, når de forslår, at vi skal køre til gårdbutikker for at hente grøntsager i stedet for at tage i supermarkedet.

Phie fanger hornfisk, Joa og Phie er på på Krabbejagt, og indkøb hos Kiselgården.

Noget andet som vi også får ud af det, er en masse sjove restaurantbesøg. Før i tiden ville de ni ud af 10 gange have sagt Mc Donalds, hvis jeg havde spurgt dem, hvor de kunne tænke sig at spise. Sådan er det heldigvis ikke længere. Jeg har skam intet imod Mc Donalds, og jeg indrømmer da gerne, at jeg også selv indimellem har lyst til en god Big Mac, men jeg vil langt heller have, at vi får en på opleveren, og smager noget vi måske ikke har fået 100 gange før.

Tre piger, tre forskellige landekøkkener, tre forskellige retter.

Noget af det pigerne i dag vælger, når vi skal ud og spise er streetfood, og heldigvis bliver der flere og flere madmarkeder herhjemme, som tilbyder gode og spændende retter. Pigerne er vilde med at kunne vælge frit i stedet for at skulle holde sig til et lille menukort, og derfor er et madmarked den perfekte løsning. Her kan Kecia få fish’n chips, Phie asiatisk, Joa tacos, og jeg kan nyde en god burger eller sandwich, imens vi alle sidder sammen, og har mulighed for at smage hinandens retter på kryds og tværs.

Vi elsker udover aftensmad også at bage brød til madpakken, lave hjemmelavede karameller, is og meget andet. Vores mantra er, at det skal være sjovt at lave og sjovt at spise. Derfor må man hos mig også gerne spise med fingrene, selv om maden måske mest henvender sig til kniv og gaffel. Jeg tror nemlig på, at hvis det at spise bliver gjort sjovt, får alle meget mere ud af det og maden glider nemmere ned. Selvfølgelig ikke forstået sådan, at man må lege med maden!

Noget andet er ferie.

Hjemmelavet pasta

Her er der også masser af gode muligheder for at lære sine børn om mad og andre landes traditioner og deres køkkener. Normalt ville vi tage syd på, nyde varmen og pigerne ville tilbringe hele dagen i poolen og så spise fra All Inclusive buffeten om aftenen.
I år har Kecia, Phie og Joa bestemt at de gerne vil til Toscana. Det var deres ønske, efter vi så et program i tv. Vi har været der før til min søsters bryllup, men den gang var pigerne så små, at de ikke kan huske så meget. Vi har tit talt om Italien, som et mit klare favoritrejsemål så det krævede ikke den store overtalelse, før far sagde ja.

Vi har derfor lejet et hus 15 km. uden for Lucca i en lille by, der hedder Montecarlo. Vi skal selv lave maden, når vi ikke tager ud og spise, og på pigerne opfordring har vi bestilt to dage med madkurser, så de kan lære at lave pasta, pizza og mozzarella på den rigtige måde. Det er en rejse som vi alle ser meget frem til, og jeg glæder mig til at vise og fortælle jer om, hvordan det gik.

Kvalitetstid i hverdagen

En ting er, at de er holdt op med at sige, det kan jeg ikke lide, før de har smagt maden, men det vigtigste er den tid, vi får sammen. Det er virkelig det, der betyder noget, og jeg kan mærke på pigerne, at de nyder det mindst lige så meget som mig.

Jeg kan godt se, at det lyder som om, det er noget vi bruge al vores tid på, men sådan er det på ingen måde. For det er nemlig det, som det handler om, at det ikke skal tage alt ens tid. Vi laver stadig en masse sjov og ballade, tager til hestene, som skal passes, har legeaftaler, besøger venner og familie. Mad skal være sjovt og spændende. Ikke noget, som man føler er en tvang og derfor står det også piger frit for at springe fra, hvis de ikke lige har lyst til at deltage.

Inspiration – alle retter som pigerne har valgt og lavet den sidste uge. Dele steak, hotdog med kammuslinger og foccacia.

Jeg er stolt og glad for den udvikling, vi sammen har skabt, når det kommer til mad og at spise og jeg er altid spændt på, hvad de vælger næste gang, det er deres tur.

Jeg håber, at du har nydt at læse med og, at du måske har fået lidt inspiration til, hvordan du kan få dit barn eller børn til at spise mad, som de måske ikke rigtig kan lide. Du er meget velkommen til at komme med kommentarer herunder, hvis der er noget du kunne tænke dig svar på.

Inspiration – Sliders med milkshake, friske krabber, hjemmelavede karameller

Subscribe
Notify of
guest
1 Comment
oldest
newest most voted
Inline Feedbacks
View all comments
Gitte Bylov
Gitte Bylov
5 months ago

Super godt skrevet, Rasmus. Det er nemlig helt rigtigt, at hvis man vil have børn til at rykke sig, uanset om det handler om mad-mod eller mod i al almindelighed (eller på masser af andre punkter) så er det super vigtigt at indrage dem i processen. Børne perspektiver er det nye sort?