Bliv den bedste version af dig selv…igen

86

Kender du det? Fødslen, beruselsen og lykkefølelsen, når man sidder med sin dejlige baby i armene. Det eneste alting handler om, er at pusle og pleje den lille. Efter en tid træner mange kvinder og gør en ihærdig indsats for, at få deres normale krop tilbage. Andre er lykkelige med de forandringer, de nu engang har fået. Dog vil mange kvinder rigtig gerne have alderssvarende, naturlige bryster igen.

Af Børn & Fritid

Det lyder måske banalt, men det handler i virkeligheden om at føle sig godt tilpas med sig selv. Det handler ikke om at slette alle aldersforandringer eller tegn på, at man er blevet mor. Det handler om selvværd og personligt velbefindende. Brystets ændring efter graviditet. Brysterne består af kirtelvæv, som er omgivet af fedtvæv, og holdes på plads af et fast og elastisk bindevæv, der ligger i huden. Det er i kirtelvævet, at modermælken dannes. Brysternes tyngde gør, at der altid er træk i huden og bindevævet. Jo større brysterne er, jo større er trækket på huden og des større er risikoen for, at brysterne med tiden bliver slappe. Ydermere er det almindeligt, at brystkirtelvævet mindskes med årene. Det ses også efter graviditet og amning – brysterne begynder at hænge og mister fylde. Nogle kvinder får også strækmærker, andre oplever at brysterne bliver asymmetriske, fordi barnet/børnene kun har villet amme på det ene bryst.

Vi har spurgt overlæge i plastikkirurgi, ph.d. Trine Foged Henriksen, om muligheder for hjælp til mors velvære efter graviditet og amning.

– Mange kvinder har efter et par graviditeter og amninger fået ”trætte/slappe, mindre eller asymmetriske bryster. Nogen lever gladeligt med ”beviserne” på, at de har født og ammet. Andre ønsker at få deres ”gamle” bryster tilbage. Jeg har rigtig mange kvinder, der henvender sig for at blive rådgivet om muligheder for korrektion af bryststørrelse og form. Der findes flere forskellige muligheder med og uden skalpel, fortæller Trine Foged Henriksen.

Brystløft, implantater eller fedttransplantation? Hvad er forskellen og hvilket resultat kan jeg forvente? Er ofte spørgsmål der melder sig, når der skal træffes beslutning om et sæt ”nye” bryster.

– Nogle kvinder overvejer en brystforstørrende operation, men vil ikke have implantater, så vi ser en klar stigning i antal kvinder, der ønsker brystforstørrende operation med eget fedtvæv. Mange kvinder synes, at det er attraktivt, at det er deres eget naturlige fedtvæv der bruges. Alle mine patienter skal have den bedste kvalitet, både når det gælder behandling og implantater. Jeg lytter til kvindens behov og ønsker og ud fra en individuel undersøgelse af kvinden, herunder hendes generelle helbred, kropsbygning, brystets udseende og størrelse, rådgiver jeg hende om passende implantattype og -størrelse og vejleder om både fordele og risici ved at blive opereret. Brystforstørrelse eller korrektion handler om livskvalitet og velvære, og derfor er det også vigtigt at minimere de risici, der kan være forbundet med en operation. I nogle tilfælde er den rigtige beslutning at få foretaget en brystforstørrende operation – og vi har mange kvinder, der efterfølgende siger ” jeg skulle have gjort det for længe siden” – og andre gange skal der meget mindre til, afrunder Trine Foged Henriksen.

Brystforstørrelse med eget fedtvæv

Såkaldt lipoinjektion eller fedttransplantation er en meget skånsom procedure, hvor man anvender kvindens eget naturlige fedtvæv til at korrigere bryststørrelse og form. De fedtceller der vokser fast, bevarer de egenskaber, de havde før de blev transplanteret. Der findes forskellige teknikker til lipoinjektion. Jeg foretrækker en meget skånsom fedtsugning med såkaldt Bodyjet-teknik; simpelt fortalt, høstes fedtceller ved hjælp af vanddissektion et sted på kroppen, hvor kvinden har et egnet fedtdepot, f.eks. på mave, lår, lænd eller knæ. Efterfølgende injiceres fedtvævet via meget tynde kanyler i brystet, hvor der er naturligt forekommende fedtvæv. Ved nænsom og korrekt håndtering af fedtcellerne, vil hovedparten af fedtcellerne overleve transplantationen. I løbet af de første uger etableres blodforsyning til fedtcellerne, og efter tre-fire måneder kan man vurdere det endelige resultat. Når jeg bruger kvindens eget fedt, kan jeg modellere formen på brystet, og give mere fylde lige der hvor den mangler og også korrigere, hvis der er forskel på størrelse og form. Det endelige resultat holder hele livet, og forandres kun ved stort vægttab eller -øgning, fordi fedtcellerne bevarer de egenskaber de havde inden de blev flyttet. Brystet vil opføre sig helt som det naturlige bryst, og der er ikke behov for senere operationer, fortæller Trine Foged Henriksen. Man kan forvente at gå en skål-størrelse op. Metoden efterlader ingen ar på brystet, da nålene der benyttes både til fedsugningen og injektionerne i brystet er ganske tynde.

Brystimplantation

Hovedparten af de kvinder, der henvender sig med henblik på brystimplantation er +30 år, og ønsker naturligt bryst efter en eller to graviditeter og amninger. Nogle kvinder siger ved konsultationen, at de er i tvivl om de vil have implantater, fordi de ikke vil se kunstige ud. Imidlertid findes der mange forskellige brystimplantater på markedet. Kunstigt eller naturligt udseende handler om, at vælge de rigtige implantater ud fra kvindens proportioner. Et brystimplantat består af en silikonegel omgivet af en tyk, elastisk skal af silikone med en glat eller ru overflade. Indholdet kan bestå af mere eller mindre tyktflydende silikonegel og implantaterne kan være runde eller dråbeformede. Når man vurderer hvilke implantater der er bedst egnede, er det ud fra kvindens anatomi, hvor meget fedt- og kirtelvæv, der er i brystet, hendes hudkvalitet og evt. hudoverskud på brystet, og selvfølgelig også kvindens ønske om udseende efterfølgende. Hvis man efter graviditet har mistet fylde, men brysterne ikke hænger, kan man opnå et naturligt flot resultat både med et rundt eller dråbeformet implantat. Oftest lægges implantaterne ind under den store brystmuskel via et ar i folden under brystet. Tidligere anbefalede man at brystimplantater skulle skiftes hvert 10. år, men nu er anbefalingen internationalt, at man ikke får udskiftet implantater alene pga. implantatalder.

Brystløft

Hvis kvinden har mistet fylde så brystet hænger, kan man i nogle tilfælde skabe et smukt resultat, ved blot at lave et brystløft i stedet for brystforstørrelse. Ved brystløft korrigeres placeringen af brystvorten til en mere harmonisk placering, hudoverskud fjernes og kirtelvævet samles og designes til en mere naturlig form. Ved brystløft får man sædvanligvis et ar omkring brystvorten og i en linie fra brystvorte til folden under brystet. Kun ved behov for fjernelse af meget hud er der behov for et supplerende ar under brystet. Arrene vil blive helt lyse i løbet af et år. Man kan også kombinere Hvis brystet hænger lidt, kan et dråbeformet implantat være tilstrækkeligt til at opnå en harmonisk brystform, hvorimod hvis brystet hænger meget, kan det være nødvendigt at kombinere et implantat med et brystløft. Endelig kan kombination af implantat og fedttransplantation være bedste løsning, hvis der f.eks. er behov for korrektion for asymmetri. Der findes mange implantatfabrikater på markedet, og det er vigtigt, hvis man overvejer brystimplantation, at få videnskabeligt dokumenteret information om fordele og ulemper ved de implantater, man bliver tilbudt. Trine foged henriksen selv anvender kun brystimplantater fra Mentor, blandt andet fordi disse har en livsvarig produktgaranti og sikkerheden er veldokumenteret i mange, store videnskabelige undersøgelser.

Læs mere på http://www.capiocfr.dk/kontakt/hellerup/

Om Trine Foged Henriksen

Trine Foged Henriksen har tidligere været overlæge på Rigshospitalets plastikkirurgisk afdeling, og har mange års erfaring med både kosmetiske brystoperationer, korrektion efter tidligere operationer og rekonstruktion efter brystkræft. I 1999 stiftede hun Dansk Plastikkirurgisk Mammaregister, som er verdens første vidensbank, hvor man systematisk har indsamlet viden om kvinders helbred og livsstil før og efter plastikkirurgiske brystoperationer, samt viden om diverse brystimplantater på markedet.