Ingredienser
Bund
- 200 g marcipan
- 2 æggehvider
- 1 dl Dansukker Brun Farin
Smørcreme
- 3-4 spsk. hindbærsaft (4 dl friske eller frosne hindbær)
- 1 æggeblomme
- 3 dl Dansukker Flormelis
- 1 1/2 spsk. vaniljesukker
- 200 g blødt smør
Pynt
- 250 g hvid chokolade
- Frysetørrede hindbær
Sæt ovnen på 180 °C. Riv marcipanen på et rivejern, og pisk det sammen med æggehvider og brun farin. Klik/sprøjt massen ud på en plade beklædt med bagepapir, ca. så store som femkroner. Bag i den nederste del af ovnen i 10-12 minutter. afhængigt af hvor sej bunden skal være. Kortere tid giver sejere bund. Varm hindbærrene op i en kasserolle under omrøring, og sigt derefter kernerne bort, så der kun er hindbærsaft tilbage. Lad det køle af. Pisk æggeblommer, flormelis og vaniljesukker. Kom det bløde smør i lidt ad gangen, og pisk i ca. 10 minutter. Hæld hindbærsaften i, og pisk til en jævn og luftig blanding. Lad det stå i køleskab i 20 minutter. Smør smørcremen ud på bundene med en kniv eller ske, og form til små toppe. Stil biskuitterne i fryseren i 20 minutter. Smelt chokoladen over vandbad, og dyp biskuitterne. Drys frysetørret hindbær på, og lad biskuitterne køle af. Opbevares i køleskab.