barselsstuen – livet med 3 børn

Alle nybagte mødre synes tiden går hurtig (undtagen om natten😉), 3 måneder er fløjet afsted med baby A og hun er (7-9-13) den nemmeste baby til dato!

Hun er så nem, at jeg måtte bede sundhedsplejersken om at komme forbi fordi der måtte være noget galt når hun sov 10 timer i træk om natten 😅
Men hun er i mega god trivsel fik vi at vide, så vi skulle bare nyde det!

Normalt handler mine indlæg om træning når man har børn, og jeg løber stadig en masse, netop fordi jeg får sovet er der overskud til træning. Men jeg vil gå lidt ud at min comfort-zone og skrive lidt om vores liv.

Jeg har Mathilde på 7 og Valdemar på 5 år, de er så gode ved Baby A og beskytter hende, Valdemar har sågar (i et kort øjeblik hvor jeg kiggede væk) delt sin is med hende 😅 hun skulle da også smage! (Hun elskede det så hun har nok en ligeså sød tand som resten af familien)

Men at få en baby giver en hel anden tilværelse, og jeg har været meget opmærksom på de to stor, de skulle ikke glemmes, og selvom de er skønne og forstående, kan Man godt mærke de har brug for ekstra opmærksomhed.

I sommerferien valgte vi, fordi jeg er på barsel og min mand havde ekstra afspadsering at holde 6,5 uger sammen, vi gik ned i gear og sov sammen alle 5 ❤️

Min veninde (der har 4 børn) fortalte mig at da deres 4 kom, kun 13 måneder efter nr 3, valgte de socialt at trække sig lidt…det har vi også gjort.. det er set bedste råd jeg har fået, for vores venner har FULD forståelse for vi bare gerne vil være sammen, og de tilbyder altid at komme til os, med maden… og så har jeg i barselsgave ønsket mig ture med barnevognen, dvs mine veninder skylder mig 8 x 2 timer hvor de går tur med baby A, og jeg får mor tid! For det har alle brug for! 😉

Jeg tror det er vigtig man mærker efter inden man tager en omgang mere, vi starter jo forfra med alt…

livet med 3 børn

• Vågne nætter(det sker ind imellem)
• Bleer
• Gråd
• Logistiske udfordringer (barnevogn og flakser)

Men vi får til gengæld

• Store smil
• Omfavnelser
• Søskende til børnene
• Kærlighed i uanede mængder

Jeg elsker at vores familie er fuldendt nu, efter jeg fik Valdemar følte jeg mig ikke færdig med at få børn, og så er vi priviligeret at vi kunne få en mere!

Subscribe
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments