Barnets første mobiltelefon er nu integreret i et smartwatch med indbygget GPS

Det giver en stor tryghed, både for børn og deres forældre, at kunne ringe eller skrive sammen i løbet af skoledagen, hvis der er behov for det. Det er nu muligt, via det nye smartwatch med indbygget GPS, hvor man som forælder altid kan se, hvor barnet befinder sig.

Af Bonnie Jensen

Kender du Xplora? Det smarte ur til børn med plads til SIM-kort, så det samtidigt kan bruges som telefon. Uret har en indbygget GPS, så du nemt kan følge dit barn, når han eller hun er ude at lege uden voksne i nærheden. Med Xplora X5 Play kan du også oprette trygge zoner i forældre-appen, så du automatisk får besked, når barnet ankommer til, eller forlader den trygge zone.

Man kan tilknytte barnets Xplora X5 til en forældrestyret app, hvor man kan indstille uret, så det passer præcist til hvert enkelt barn. Det kunne for eksempel være at koble ”skolemodus” funktionen til, så uret ikke forstyrrer, mens børnene er i skole. Man kan også indkode telefonnumrene på de personer, barnet skal kunne kommunikere med, og desuden er uret også udstyret med en SOS-knap, som kan hjælpe, hvis uheldet skulle være ude. Knappen holdes inde i 3 sek., hvorefter uret ringer op til den første person, som er indkodet i kontaktbogen. Det er da tryghed for enhver bekymret forælder. Fire søde børn har testet uret. Læs med her, og hør hvad de og deres
forældre synes:

Alarmfunktionen fungerer som vækkeur

test af smartwatch med indbygget GPS

– Magnus starter til sommer i 1. klasse. Han har længe ønsket sig et ur, fordi flere andre i klassen har det. På sigt skal han også selv tage bus i skole, og her vil uret være en en oplagt mulighed for at sikre, at han færdes trygt, og at man kan få fat i ham – og omvendt, fortæller mor Cecilie Wensien.

– Jeg synes materialet, uret er lavet i, er robust, og det virker til, at det kan tåle at blive brugt, uden der sker noget ved selve uret. Pasformen er rigtig god, og det er rart, at uret kan vokse med barnet, da man kan justere remmen. Magnus er selv mest glad for, at han kan se, hvor mange skridt han går om dagen. Derudover er han også især glad for, at han kan følge med i, hvad klokken er, og hvad dag/dato det er, hvilket jo er lærerigt for ham selv at følge med i.

– Han er også glad for, at kan ringe til os forældre, hvis han står et sted og venter på os. Både han og os voksne er blevet rigtigt glade for alarmfunktionen i uret. Det er sat til som vækkeur om morgenen, så han selv kan stå op, når uret ringer, slutter mor Cecilie.

Med GPS kan vi altid se, hvor Milas er

smartwatch med indbygget GPS fra xplora

– Milas har nogle rigtig hårde ture indimellem, og hans typiske reaktion er at løbe væk. Han har ADHD og skal nu udredes for autisme, og derfor så vi uret som en stor mulighed for at kunne hjælpe os, da det er et smartwatch med indbygget GPS, og det har vi haft stor gavn af, fortæller mor Anika Nissen.

– Milas er selv glad for at kunne ringe og sende emojis fra uret, og så kigger han hver dag efter for at se, hvor mange skridt han har gået. Milas’ bror Malthe har også et Xplora ur, og de synes det er sjovt, at de kan ringe til hinanden fra deres ure. Jeg tror, at en af de ting, der har fået mig til at smile stort, var da jeg en dag fik en besked fra drengene, som var ude og bygge hule udenfor. De skrev i kor, om de ikke måtte få en picnickurv med snacks. De bruger begge uret meget til at tage billeder med, men for os forældre, giver det en stor tryghed, at Milas har uret på altid.

Vi har før prøvet, at Milas er løbet væk fra os, og nu da han har fået et smartwatch med indbygget GPS, kan jeg slet ikke forestille mig, at skulle tage nogle steder uden at han har uret på. For Milas er det rart, at han kan bruge emojis til at forklare, hvordan han har det – om han er glad, sur eller ked. Han kan nu sidde inde på sit værelse og lave en talebesked, hvor han siger “jeg kunne godt bruge et kram” og så er det nemt lige at gå ind til ham, og give ham hvad han har brug for – det er jo ikke altid lige nemt at sige sådan ud af det blå, slutter mor Anika.

Smart at man kan slå skoletid/ skolemodus til

– Albert går i klasse med en der har et Xplora ur, og han har længe ønsket sig et selv. Så da pakken ankom, blev han rigtig glad, og skulle med det samme over til kammeraten og vise det frem, fortæller far Rasmus Wrobel.

– Jeg synes det er genialt, at man kan slå skoletid til på uret, så børnene kan have uret på i skole, uden at de bliver forstyrret, eller ringer hjem midt i undervisningen. Ved at han har uret på hele dagen, kan han også se, hvor mange skridt han har gået i løbet af en skoledag – det synes han er rigtigt sjovt at følge med i. Han kan nu ringe til mig, når han har fri fra skole via uret.

For mig selv er det en tryghed at vide, at han altid kan ringe til mig, hvis der skulle ske noget i løbet af dagen, slutter far Rasmus.

Udsæt behovet for en mobiltelefon

på legepladen et smartwatch med indbygget GPS

– Vi bor på 3. sal, og vi har brugt ringe- og talebeskeder meget, efter vi modtog uret. Fx hvis jeg har været nede med skrald eller vasketøj, så har min søn Lui været mere tryg, fordi vi nu kan snakke sammen imens, eller han kan ringe, hvis han har brug for mig, fortæller mor Hanne Seestedt.

– Han er kun 5 år, så jeg synes ikke, han nødvendigvis behøver en mobiltelefon endnu, og med dette nye ur med indbygget telefon, kan vi forhåbentligt trække mobiltelefonen lidt længere. Han er også selv gået ned på legepladsen, og leget alene, og så har han ringet op til mig indimellem. Det synes jeg, giver en god tryghed for både ham og mig selv. Udover det, så er jeg rigtigt glad for, at det er et smartwatch med indbygget GPS, så jeg altid kan se, hvor han er, hvis jeg ikke lige kan se ham ud ad vinduerne.

– Jeg synes uret er lavet i et flot design, og det virker som om, kvaliteten er god. Det er let at bruge, og nemt at finde rundt i menuen – man kan ikke gøre noget forkert. Jeg synes også, at det er fedt, at man kan skifte urets look, så det enten er et digitalt eller analogt ur med tal og visere, så vi kan øve klokken på ”gammeldags” manér.

Goplay

Vi lever i en tid, hvor børn har alt for meget skærmtid og er alt for inaktive, og det vil Xplora gerne være med til at ændre på. Børn skal være aktive, udforske og opleve verden – derfor har de lanceret verdens første Goplay-aktivitetsplatform, der kombinerer fysisk aktivitet
med underholdning.

Xplora er et af de mest pålidelige produkter i sin kategori, og har vundet adskillige priser som Europas førende mobil-ur til børn. Med X5 Plays skridttæller får børnene mulighed for at tjene Xplora-Coins (XCoins) gennem Goplay. For hvert 1000 skridt børnene tager, tjener de 1 X Coin, som de kan spare sammen og bytte til fede produkter, eller de kan vinde lækre præmier i Goplays kampagner. Med samarbejdspartnere som SONY, PlayStation, Netflix Spy Racers og mange flere, er der garanteret en masse sjov.