Barnedåb og konfirmation

79

Hvad betyder det egentligt?

Af Dea Larsen

Barnedåb

Barnedåben er et kristent ritual, som betyder at en person bliver en del af den kristne menighed. Personens synder ’afvaskes’ ved dåben, og man bliver medlem af Kristi Kirke. Selve dåbsritualet omtales i Matthæus evangeliet, hvor Johannes Døberen døbte Jesus i Jordanfloden. Ifølge Jesus selv er dåben en nødvendighed for at komme ind i Guds rige.

I bund og grund siger du ved dåben ’JA’ til, at dit barn bliver døbt på den kristne tro. Dåben er Guds gave som forældre og faddere siger ja-tak til på barnets vegne. Valg af faddere og gudforældre Der skal vælges mindst 2 og højst 5 faddere, og ofte vælges familiemedlemmer og nære venner. Husk at en person skal være døbt for at kunne stå fadder til dit barn, men en fadder behøver ikke være medlem af folkekirken. Fadderne forventes at være en del af barnets liv, uanset om forældrene er der eller ej. En bindende aftale om hvem barnet skal bo hos i tilfælde af forældrenes død, skal fastslås i et såkaldt børnetestamente. En gudmor eller gudfar er den person, som bærer barnet til dåben. En person kan godt være både fadder og gudmor eller gudfar, men det er lige så almindeligt, at en af forældrene selv bærer deres barn til dåben.

Kristen konfirmation

Konfirmationen er det ritual i kirken, som markerer overgangen mellem barndom og ungdom. Konfirmation betyder, at Gud bekræfter det løfte om at være med dig, som han gav dig, da du blev døbt. Som døbt får du lov til selv at tage stilling til din dåb, når du er på vejen mod at blive voksen. Ved konfirmation bekræfter Gud sit ja til dig og siger, at han holder, hvad han lovede til din dåb. Som konfirmand gentager du dåbens ja med dit ja til den kristne tro og bliver velsignet.

Nonfirmation

Er ikke en konfirmation, man bekræfter ingenting. Dermed er det mere et begreb, som dækker over de arrangementer, nogle unge vælger at holde i stedet for en konfirmation. Men det kan gøres på mange måder. Nogle unge vælger stadig at holde en fest, der ligner konfirmationsfesten, for at markere overgangen fra barn til ung, og for at få festen og gaverne.

Borgerlig konfirmation

I 1915 indførtes borgerlig konfirmation af Socialdemokratiet med tanke på de unge, der ikke ønskede at blive kristent konfirmeret. Denne ceremoni er en højtidelighed med tale af en politiker eller en anden prominent person, og med musik og underholdning. Borgerlig konfirmation / Nonfirmation, det kan foregå i både København, Aalborg, Odense og Kolding

Kilder www.folkekirken.dk www.konfirmation.dk www.kristendom.dk