Bare billedet blev godt…

0
90

Der findes flere grader af iver for at få det perfekte billede til albummet, Facebook eller Instagram.

Der er dem, som ligger helt i den ene ende af skalaen, som bare skyder et billede og poster det, uanset om det er i modlys, der er en åben skuffe i baggrunden eller halvdelen af menneskerne har lukkede øjne.

Så er der dem der ligger i midten, som lige fjerner rodet fra den ene ende af rummet til den anden, mens der tages billeder. Det er også dem der liiiiiige tager 5-6 (hundrede) selfies, for at sikre sig at der er ÉT der kan bruges. Man finder dem også dansende, spruttende og hoppende som et mentalt retarderet Tigerdyr på steroider bag kameraet, for at tvinge et smil frem hos deres sure tumlinge. Bare rolig, det er helt normalt 😉

Alt for at få det perfekte foto

Og så er der dem der lige tager det til next level. Det er dem der står op om natten på ferier, og tvinger sin bedre halvdel med ud og skyde billeder af solopgangen.

Dem som stiller kamera på stativ, for at køre igennem en stor træstamme og tage et billede med fjernudløser.

Og dem der en mørk nat træder ud over en skrænt på et gammelt fort og laver et rullefald med baby i maven, bare fordi de gerne ville have et godt billede af Golden Gate Bridge i aftenbelysning.

De sidste eksempler bliver måske en smule konkrete. Det er de også. Faktisk er det alt sammen noget jeg har gjort. Lige fra midten af skalaen og op. Jeg er nemlig typen der hiver min mand op natten, for at tage med mig ud og skyde solopgangsbilleder af f.eks. vandfald.

Jeg er også fan af stativ og fjernudløser – Her er vi lige kørt igennem en stor træstamme i Sequoia og skudt et HELT naturligt og spontant billede af os 😉 Manden har så også lige fanget mig på vej tilbage til stativet.

Rullefald i mørket

Tidligere på samme rejse var vi i San Fransisco. Jeg ville så gerne have et fedt billede af Golden Gate Bridge i mørke. Så vi kørte over broen og op på et gammelt fort, hvorfra jeg havde læst mig frem til, at man havde en fin udsigt. Det var MEGET mørkt deroppe og ud over det, er jeg temmelig natteblind. Det er som udgangspunkt en rigtig dårlig kombi. Men jeg skulle jo have billedet i kassen.

Så jeg stavrede ivrigt rundt på fortet for at finde det perfekte sted, at stille stativet. Jeg havde heldigvis lige rakt både kamera og stativet til Kai (min mand), inden jeg tog et skridt ud over en skrænt. Det var BARE ulækkert at træde ud i ingenting. Der var en lille meter ned, til jeg mærkede fast grund igen, men jeg fortsatte i et rullefald lidt længere hen ad jorden. Jeg var så forskrækket, at jeg ikke rigtig kunne mærke på tidspunktet, om jeg havde slået mig.

Kai havde bare set, at jeg pludselig forsvandt og at det sagde ”Shweeesh, shweesh, shweesh…”, som jeg trillede rundt. ”Hvad fanden laver du skat” råbte han og kom løbende ned til mig. Jeg kom på benene igen og var så forskrækket og flov, som man nu er når man ryger på røven.

Kai blev med at spørge til, om jeg var ok eller havde slået mig? Det skal lige tilføjes at jeg var gravid med Chili på det tidspunkt. Jeg sagde, at jeg var helt ok og gik i gang med at stille stativ og kamera op. Jeg fik indstillet, og skudt nogle billeder… Men så begyndte knæet altså at værke lidt…. Og der var noget varmt der løb ned af skinnebenet på mig.

Vi fik pakket sammen og Kai støttede mig tilbage til bilen. Der kunne jeg se at jeg hade slået hul på bukser og knæ og begyndte at tude. Ikke så meget fordi det gjorde ondt, men fordi jeg blev forskrækket over hvad der kunne have været sket… Being pregnant and all…

Resten af turen bøvlede jeg lidt med det knæ og den dag i dag, er jeg indehaver af et fornemt ”foto-ar”, som giver pænt meget ”street credit” i fotografmiljøet 😉

Men hey… Billedet blev da meget godt ikk’?

Golden Gate bridge

Efterlad en kommentar

avatar
  Subscribe  
Notify of