Bange for det man ikke forstår – planlagt kejsersnit

Vi tog en fælles beslutning om, at vi ville have et planlagt kejsersnit ved fødslen af vores anden datter, og med det mødte vi mange fordomme og mennesker som ikke forstod hvorfor jeg ikke vil føde mit barn selv. Men til det vil jeg bare sige: JEG FØDTE MIT BARN SELV!

Valget omkring kejsersnit

Da vi stod med den positive graviditetstest i hånden, var vi egentligt ikke i tvivl om, at et planlagt kejsersnit var det rigtige for os. Vi skulle til at have vores anden datter og glædede os helt vildt, bare ikke til fødslen! Alt dette kommer fra traumer ved fødslen af vores første datter, hvor det hele endte med et meget akut kejsersnit, da hendes iltniveau pludselig faldt drastisk og det skulle gå rigtig stærkt. Det sad så dybt i os stadig efter 3 år, og derfor valgte vi at det eneste rigtige for os var at det hele skulle foregå meget stille og roligt.

Processen

Vi var til adskillige samtaler på sygehuset, hvor de gjorde alt hvad der stod i deres magt for at tale os fra at vælge et kejsersnit. De kom med skrækhistorier, om hvad der kunne gå galt, og vi følte ikke vi blev hørt. Vi kan sagtens sætte os ind i, at det er langt mere risikabelt med at kejsersnit end en naturlig fødsel, da det er en operation man skal i gennem, og sådan en er der selvfølgelig altid risici forbundet med, men det skræmte os ikke.

Alle vi snakkede med, undtagen min jordemoder, blev ved med at sige: jeg hører hvad I siger, men man kan ikke bare få et kejsersnit, vi kan lave en fødeplan. Det var helt vildt frustrerende, for vi følte slet ikke vi blev hørt. Det var som om de slet ikke gad sætte sig ind i, hvor hårdt den første fødsel havde taget på os.

Min jordemoder blev ved med at sige til mig, at vi bare skulle stå fast på vores beslutning, for det var os som skulle have det godt med det, og hvis vi bare stod fast, så skulle de nok stoppe med at ”presse os” til sidst.

Overvejelse om fødeplan

Selvom vi egentligt var fast besluttet på et planlagt kejsersnit, vendte vi alligevel med jordemoderen hvad en fødeplan indebar, og det går egentligt ud på at man sammen med jordemoderen udarbejder en journal, som er præcist beskrevet med detaljer for hvordan man ønsker fødslen skal foregå, og hvornår nok er nok. Altså vi ville på et hvilket som helst tidspunkt kunne sige fra og vælge et kejsersnit til, men igen kom angsten for at miste frem i os og derfor blev det hurtigt droppet igen.

Fordommene vi mødte

Planlagt kejsersnit - Cecilia og familien.

”Du har aldrig prøvet at føde” – ”Du vil fortryde det så inderligt” – ”Det er forkert at vælge en naturlig fødsel fra” – dette er blot nogle af dem, og det tog hårdere på mig end forventet, at folk ikke kunne sætte sig i mit sted, men selvfølgelig kunne de ikke det, for de havde ikke været tæt på at miste som jeg havde!
De gav sig ikke engang tid til at ville forstå det ordentligt, og til sidst gider man heller ikke bruge mere tid og flere kræfter på at skulle forsvare sine beslutninger, for de kunne jo være ligeglad med mine valg, og jeg kunne jo være ligeglad med deres meninger.

Jeg har aldrig født naturligt, jeg har fået hjælp, og det er den bedste beslutning, vi har truffet. For efter anden fødsel, gik vi hjem med en rigtig god oplevelse og uden nogle depressioner og kunne rigtigt nyde vores lille familie. Vi har på ingen måde fortrudt vores beslutning for det var det bedste for os.

STÅ FAST VED DINE BESLUTNINGER, FOR DU KENDER DIG SELV BEDST!

Subscribe
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments