Balinesisk hellig karry-gris

(Annonce)4 personer

800 g nakkekam
2 stk. rødløg
2 stk. løg
2 stk. hele hvidløg
1 stk. chilifrugt
1 stk. snackpeber
½ stk. ananas
1 stk. lime
½ stk. blegselleri
1 stk. porre
4 stk. limeblade
2 dåser kokosmælk
5 spsk. karry
½ flaske hvidvin
2 spsk. stærk mango chutney
2 spsk. dijonsennep
2 spsk. hvidvinseddike
1 tsk. sambal oelek
1 spsk. tomatpuré
1 dåse flåede dåsetomater
1 stk. bouillonterning
1 stk. bagekartoffel
1 bundt frisk koriander

Tilberedning

Nakkefileten frigøres af snøringen og skæres i tern. Varm en stor gryde med lidt olivenolie, krydr kødet med salt og peber og brun det godt af i gryden.

Skær løg, rødløg og chili i halve, tag hele hvidløgsfed og skær snackpeber i tykke skiver. Skær ananas og selleri i store stykker, lime i skiver og porrer i store skiver. Tilsæt alle grøntsagerne og vend dem sammen med kødet. Tilsæt 5 spsk. karry.

Tilsæt mangochutney, eddike, sam bal oelek, tomatpuré og dijonsennep. Tilsæt nu hvidvin og lad den koge ind til det halve. Tilsæt kokosmælken og flåede tomater samt en terning hønsebouil lon. Lad retten koge op, tilsæt bagekartoffel i store tern og læg låg på.

Skru ned og lad retten simre i halvanden time. (alternativt i ovnen på 180 grader i halvanden time). Det er vigtigt at retten ikke koger ind. Når retten er færdig, fjernes det overskydende fedt forsigtigt. Nu er retten klar til servering.

Pynt retten med koriander, det ser flot ud og smager godt i denne ret. Hvide ris vil dæmpe det stærke, så det er en god idé at servere til.

Tips
Denne ret er ret stærk! Du kan skrue ned for styrken ved at spare på sambal oelek, karry og chili. Det er meget vigtigt at denne ret simrer og ikke koger.