Hvis du mangler ideer til at få presset lidt mere romantik ind i hverdagen, så læs med her…

- Et lille kort i jakkelommen med teksten: jeg elsker dig og glæder mig til vi ses senere, giver et sug i maven af glæde og en god start på dagen.
- Et kys eller kram og måske et kort øjebliks øjenkontakt på vej ud ad døren, siger mere end ord.
- En e-mail eller sms i løbet af dagen – ikke med praktiske huskelister – men med en påskønnelse, eller bare et kort: hej, glæder mig til vi skal snakke/hygge se film osv. senere, vil få de fleste kvinder og mænd til at føle sig elsket.
- En invitation til en tur i biografen eller en middag i byen uden børn, vil få de fleste mænd op af sofaen, eller væk fra computeren.
- Morgenmad på sengen søndag morgen. En bakke med to kopper kaffe, frisk juice, varmt brød og lidt frisk frugt, giver en skøn start på dagen.
- Blomster, det er ikke en kedelig kliché. De fleste kvinder bliver lykkelige for selv den mindste buket, de føler sig påskønnet og blomsterne kan give glæde i en hel uge.
- Klæd dig pænt på, også til hverdag. Smid de gamle forvaskede joggingbukser ud, og vis din partner at han/hun er værd at gøre sig pæn for.
- Giv børnene aftensmad, og planlæg en hyggelig hjemmelavet middag for to efter børnenes sengetid, det åbner op for samtalerne.
- Bestil et weekendophold for to, og genopdag hinanden. Det sætter med garanti skub i romantikken.
- Lej din partners yndlingsfilm og inviter på hjemmebio, det viser at du ønsker at gøre ham/hende glad.
- Tilbered aftensmaden sammen, mange gode samtaler starter i køkkenet, og også under opvasken.