by Det er svært at undgå at sammenligne sig selv med andre – og det gælder i høj grad også, når vi bliver forældre for første gang…
Selv om man svæver på en lyserød barselssky og nyder dagene med det nye skønne vidunder, indhenter virkelighedens usikkerhed alligevel ofte en nybagt mor eller far. Man kommer uvilkårligt til at betragte og sammenligne sit eget lille vidunder med vennernes yndige yngel. Og så er det, at de grå hår og panderynkerne viser sig med lynets hast og spørgsmålene melder sig.
Er min baby med – altså med i sin udvikling både fysisk og psykisk, eller er der noget jeg kan gøre bedre for at ruste min lille elskede baby til et godt og trygt liv?
For det er ganske naturligt det, vi ønsker allerhøjest for vores børn.
Kærlighed og usikkerhed hånd i hånd
Det er helt almindeligt, at med kærligheden følger tankerne om ansvar og ængstelsen. Man vil gerne gøre det allerbedste for det lille nye liv, som man har skabt og sat i verden. I starten kører følelserne op og ned, og før man har prøvet det, er det svært at forestille sig, at det faktisk kan være det samme som at have et fuldtidsarbejde, at passe en lille baby.
Du kender din baby bedst
Der er nok at bekymre sig om når man får en baby, men der er heldigvis endnu flere stjernestunder. Og husk nu, at ingen babyer er ens. De udvikler sig ikke i samme hast, og de har heller ikke præcis de samme behov som dine venners børn. DU kender din baby bedst, og derfor ved DU også bedst, hvad din baby har brug for og hvordan og hvornår.