Planlægning af årets sommerferie

Der er mange måneder til sommerferien, men der er gode fordele ved at beslutte sig tidligt og få booket i god tid. På den måde er man sikker på at få sine ønsker opfyldt, og få plads lige der hvor man drømmer om at komme helt ned i gear med familien.

Budget

Når vi taler om en familieferie med mor, far og børn i forskellige aldre, er der mange hensyn at tage, hvis alles feriedrømme skal nærme sig drømmene. Det første man selvfølgeligt skal kigge på, er budgettet. Hvis der er lavvande i kassen, er der jo ingen grund til at drømme om badeferie i Thailand. Men så er det jo heldigt, at der findes så mange skønne steder herhjemme i vores eget lille skønne ferieland. 

Hotel, sommerhus eller ferielejlighed

Når budgettet er på plads, skal der tages stilling til de forskellige ønsker. Nogle familier kan bedst lide at låne eller leje et sommerhus, så man på den måde er ”herre i eget hus” på ferien, og kan lave mad hjemme eller gå ud på restaurant efter humør og økonomi. Imens andre familier synes at en ferie er der, hvor man booker et hotelværelse og så er der mad tre gange om dagen og sengene bliver redt, imens man er på sightseeing, ligger på stranden eller bader i poolen.

Sightseeing, sportsaktiviteter, afslapning eller badeland

Alt afhængigt af alderen på familiens børn, kan der godt være ønsker om legeplads, fitnessrum, vandrutsjebaner, børneklub, sportsaktiviteter for de unge på stranden eller gameroom i hotellets fællesrum. Imens mor og far måske drømmer om nem adgang til strand, by, indkøb, restauranter eller seværdigheder. Det er ikke altid at det er muligt at få alles ønsker og drømme til at gå op i en højere enighed, og derfor må der som ofte indgås kompromiser. Måske de faciliteter man ønsker sig, ligger i gåafstand eller måske man kan aftale, at mor eller far gerne vil køre med på små ture indimellem til de faciliteter der drømmes om på ferien?

Kør-selv eller flyve?

Nu da I er blevet enige om hvilke faciliteter I ønsker jer, så skal I have kigget på om ferien skal nydes i Danmark eller ude i det store udland. Hvis I vælger at rejse ud af landet, kan der være forskellige fordele ved at vælge enten at flyve eller at køre selv. Fordelen ved at flyve er, at det nemt og bekvemt at sætte sig ind i en flyvemaskine og være fremme ved destinationen forholdsvis kort tid efter. Imens fordelen ved at køre afsted i egen bil er, at man har frihed til at tage turen i eget tempo og kan holde pauser undervejs, pauser der ofte giver nye og spændende oplevelser i andre lande, end der hvor den endelige feriedestination er planlagt. 

Vær ude i god tid

Mulighederne er mange når der skal planlægges sommer-familieferie, men uanset hvad I drømmer om, så er det en god idé at undersøge ledighed og priser i så god tid som muligt, da mange steder bliver booket op hurtigt, ligesom priserne ofte er bedre i starten af året end når vi nærmer os skolernes sommerferieuger.