Er din terrasse klar til de lange og hyggelige sommeraftener?

Vi er mange der ”lever” på vores terrasse og nyder udelivet fra det tidlige forår og langt hen på sensommeren. Hvis den så samtidigt er pæn og vedligeholdt, er den bare endnu dejligere at opholde sig på. Men efter en lang vinter trænger den ofte til en kærlig hånd, og ved at give den en smule kærlighed i starten af sæsonen, fremstår den smuk og indbydende hele sommeren igennem.  

Reklame/ Her er en guide fra Gebenna, til hvordan du får din træterrasse klar til en ny sæson med masser af hygge og samvær i familiehaven.

1. Oprydning og rengøring

Start med at fjerne havemøbler, krukker og andet, der står på terrassen. Fej overfladen grundigt for blade, skidt og eventuelle alger. Hvis der er meget snavs, kan du bruge en haveslange eller en blød børste og sæbevand. Undgå højtryksrenser, da det kan beskadige træet.

2. Fjern alger og skimmel

Træterrasser kan let få alger og skimmel, især hvis de ligger i skyggefulde områder. Rens det for alger f.eks. med Gjoco Algerens og evt. skimmelsvampe med Desalin Skimmel fjerner, og fjern de gamle løse malingrester med finkornet sandpapir. Husk at grunde de bare pletter.

3. Tjek og vedligeholdelse af træet

Når terrassen er tør, kan du tjekke, om der er løse brædder eller søm, der skal slås i. Hvis træet har været angrebet og et slidt, er det en god idé at slibe overfladen let for at fjerne splinter og ujævnheder og lave en lækker glat overflade.

5. Olie eller træbeskyttelse

For at forlænge levetiden på træterrassen kan du behandle den med heldækkende eller halvdækkende træbeskyttelse eller en træolie. Vælg en olie, der passer til træsorten, kig gerne på www.gebenna.dk og find lige den der passer til din terrasse. Påfør den med en bred pensel eller en malerrulle i et jævnt lag. Lad det tørre helt, inden møbler og andet sættes tilbage.

5. Indretning og hyggelige detaljer

Nu er terrassen klar til at blive hyggeligt indrettet. Placér havemøblerne strategisk, så der er plads til både afslapning og leg. Tilføj bløde puder, lanterner og planter i krukker for at skabe en hyggelig stemning, hvor hele familien kan nyde de lange sommeraftener.

Med disse trin er din træterrasse klar til endnu en sæson med samvær, grillhygge og leg i familiehaven.

Vælg den rigtige træbeskyttelse

Hvis du ønsker at dit træværk skal være ekstremt modstandsdygtigt over for vind, vejr og svampeangreb, skal du vælge heldækkende træbeskyttelse.

Ønsker du derimod kun at tilføje dit træværk en smuk og naturlig glød samtidig med at træets naturlige strukturers synlighed bevares, er halvdækkende træbeskyttelse det rigtige valg for dig.

Det kan også være at du nyder det helt naturlige look som ubehandlet træ giver, men stadig gerne vil passe på dit træværk? Så kan du anvende transparent træbeskyttelse. Denne type træbeskyttelse fungerer som en imprægnering der lægger en vokshinde på træet, og forsegler årerne så det bliver mere modstandsdygtigt over for vind og vejr.

Den mest anvendte træbeskyttelse ude i det danske sommerland er træolie. Her fører Gebenna en usynlig træbeskyttelsesolie der bevarer træets naturlige farve samtidigt med at det beskytter mod udtørring, fugt og skimmel.

Dog er en tommelfingerregel, at jo mere pigment en træbeskyttelse indeholder, des mere beskyttet vil dit træværk blive . Her kan du se det store udvalg af træbeskyttelse hos Gebenna: Maling til træbeskyttelse.

Vigtigt ved oliering af din træterrasse:

  • Overfladen skal være ren, stabil, tør og jævn samt fri for støv og snavs. Husk her, at træets fugtighed ikke må overstige 15 %. Dette måler du nemt med en fugtmåler.
  • Påfør 1-2 lag med en pensel eller en malerrulle på det rengjorte træ.

Husk dette hvis du netop har bygget en helt ny træterrasse!

Selvom du står med helt nyt træ direkte fra trælasten, anbefales det at du vasker det ned før du behandler det. Selvom træet er nyt, kan der være faldet pollen ned på det, som vil forårsage pletter hvis det ikke afrenses før på førelsen af træbeskyttelsen eller træolien. Du skal i øvrigt være opmærksom på, at helt nyt træ skal tørre i minimum et år, før det er tørt nok til at du kan male det. Når du køber det ved din trælast, har det ofte ligget her i nogle måneder, så hvis du er i tvivl, så forhør dig hos din forhandler.

Om Gebenna:

Gebenna er familieejet og har store ambitioner om at blive den førende leverandør af maling i høj kvalitet til danske familier. Hos Gebenna finder du et stort udvalg af produkter til at rense, oliere eller male din træterrasse og alle dine andre udendørs projekter. Hos Gebenna finder du også et stort udvalg til indendørs maling og dekoration med deres fine tapeter og forskellige typer maling.

Alle deres produkter er nøje udvalgt og udviklet til det krævende nordeuropæiske klima vi lever i, og de er skabt til at yde optimalt – både ude og inde – med exceptionelle dækkeevner. Se mere og find inspiration til dit næste projekt – ude eller inde – på www.gebenna.com