by Klokken er hunde-bæ en weekend morgen, og man hører en af børnene kalde. Det er nu. Det kaldes til kamp.
Solen orker ikke at stå op endnu, faktisk er der ingen væsner i universet, udover børn, som har energi i sig på dette tidspunkt af døgnet.
Børnene er klar på dagen, og de hopper rundt som Bubbi-bjørnene gjorde i Disney sjov (Du ved, det RIGTIGE fredags underholdning der blev sendt, før Fredags tamtam kom til. Vi er nogle som husker og savner originalen)
Selv føler du dig som en gammel og langsom zombie, som er tættere på død end levende.
Du forsøgte måske at forhandle dig til mere tid under dynen, men sådan virker børn ikke. De er indstillet til at frarøve forældre et eventyr i drømmeland.
Så nu står vi her kære med-forældre: en tidlig weekend morgen.
Så hvad kan man gøre for at komme levende igennem denne stund?
Det har jeg forsøgt at lave en plan for her. Forældrenes guide til at overleve en tidlig weekend morgen:
1. Kaffe.
Den sorte trylledrik. Nogle smarte typer indtager den på café, med skum og mønster på toppen.
Men her, i disse situationer, er den en del af din overlevelse. Så tænd kaffemaskinen, og lad den energi-givende væske blive din ven.
Brug en ekstra stor kop. Eller et drop.
2. Lad dem underholde sig selv med legetøj og skærm!
En politisk nedsat trivsels kommission pegede på skærm som en fjende for trivsel, men disse typer har åbenbart ikke morgenfriske børn.
Så brug de midler der skal til, for at komme igennem de søvnige morgener.
Om det er LEGO, eller at male og tegne, eller den udskældte iPad som virker, så brug disse værktøjer. Hvis de er optagede i mere end ti minutter, kan du nyde førnævnte kaffe i nogenlunde fred.
Og morgenen kan endda næsten blive hyggeligt.
3. Og vigtigste overlevelses tip:
Giv op og led med kaosset. Accepter, at dette lige nu er en del af dit liv. Ja, at blive tvunget ud af sengen før noget menneske frivilligt ville stå op, er ikke ligefrem noget som står højt på ønskelisten, men det her er en periode! Så prøv at vær i det, og få det bedste ud af det.
Om mange år, når du sidder rynket og gammel, vil du se tilbage på disse stunder og minder.
Jeg vil endda vove den påstand at du ligefrem vil savne den tid.