
At jonglere med nærvær med familien, at præstere på arbejdet og at klare de daglige pligter i hjemmet, kan være en udfordrende opgave for enhver. Her er nogle praktiske tips og ideer, der kan gøre jeres hverdag lidt lettere.
Skab daglige rutiner:
Lav en fast daglig rutine, der inkluderer tid til dagens måltider, til fri leg, til lektier og til bad og hygge inden sengetid. En struktureret hverdag kan give børnene mere tryghed og gøre det lettere at håndtere de praktiske opgaver.
Fordel opgaverne:
Fordel de huslige opgaver imellem familiemedlemmerne, så alle har pligter de har ansvar for at klare. Selv de helt små kan sagtens hjælpe med lette opgaver, som at dække bord eller rydde sit legetøj på plads. At være fælles om opgaverne og at have sine egne pligter, skaber en følelse af ansvar og fællesskab.
Planlæg måltiderne:
Lav en ugentlig madplan. Det gør det nemmere at handle ind, og så ved man hver dag hvad menuen står på. At ingredienserne ligger klar i køleskabet, gør det langt nemmere at lave et hurtigt måltid mad, end hvis du først skal forbi supermarkedet efter en lang dag på arbejdet. Overvej indimellem at lave større portioner, så du kan fryse rester ned og have dem klar i en fart, på de dage der er ekstra travle.
Prioritér dig selv:
Husk at afsætte tid til dig selv. Selv en kort pause fra hverdagens mange pligter, kan gøre underværker og give dig fornyet energi.
Sæt realistiske forventninger:
Acceptér, at hverdagene ikke kan være perfekte, og at planlægning skrider, og at det er helt okay. Sæt realistiske forventninger og fokusér på de positive øjeblikke.
Måltidskasser:
Det kan være svært at finde på nye retter dag efter dag, uge efter uge. Ved at bestille måltidskasser indimellem får du ny inspiration, samtidigt med at du får leveret alle ingredienser til måltiderne ved døren. De et da nemt.
Husk at…
Hver familie er unik, og ingen mennesker eller familier, fungerer bedst på samme måde, eller med ens rutiner. Der er intet rigtigt eller forkert. Det vigtigste budskab må være, at I skal gøre tingene på lige præcis den måde der passer bedst ind i jeres familie.