Ved du egentligt hvad du køber?

Kan du være sikker på at dine produkter indeholder den rette mængde, og ved du hvilke indholdsstoffer der er i dine rengøringsmidler? Vi kan alle blive lidt usikre, når vi bliver spurgt på denne måde. Men der er en måde, hvorpå du kan vide dig sikker.

Det er de færreste af os der ved hvad vores rengøringsprodukter indeholder.  Vi kan jo selvfølgeligt bare læse varedeklarationen, men er de læsevenlige? Ja ofte kan man bl.a. læse at der står sæbe, ja det er da rigtigt nok, men hvilken sæbe er der tale om? Med tanke for dem, der måske har allergi i husstanden, er det ret vigtigt at vide hvilket indholdsstof der er i vores rengøringsmidler. Det næste der dukker op er, om produkterne indeholder den mængde der står på emballagen? Nogle vil kunne nikke genkendende til, at man kommer hjem efter at have handlet og undrer sig over, at flasken ser ud som om den ikke er helt fyldt. Men nu er den købt, så nu kommer den bare op på hylden.. Måske orker du ikke at læse indholdsfortegnelsen, og det er fuldt forståeligt, for den kan virke ret så uoverskuelig at læse for mange af os.

Varedeklaration

Det kan være tankevækkende, at der i virkeligheden ikke er noget krav om fuld deklaration i lovgivningen for vask-, rengørings- og opvaskemidler. Men der er heldigvis en måde, hvorpå du kan sikre dig, at du får det, du faktisk ønsker dig at købe. Varer du ved hvad er og hvad de indeholder, specielt når det er rengøringsartikler der skal købes ind. Det er jo vores tryghed at vide, at vi får det vi betaler for, og at vi præcis ved, hvad vores produkter indeholder. Ved varer der har været igennem en godkendelsesproces hos Varefakta, vil du bl.a. opleve, at der er udspecificeret hvilke indholdsstoffer der er i produkterne. F.eks. at en sæbe ikke bare er en sæbe, men ved sæbe vil der måske stå sæbe (Sodium Stearate, Sodium Palmitate). Varefakta har testet, at produktet indeholder den fulde mængde, som du betaler for. De har faktisk også testet hvor stor en del, der går til spilde ved brug. Det er da en sikkerhed for os forbrugere, der er værd at tage i betragtning.

Varefakta er en selvstændig institution, der daglig tester varer for os forbrugere. De sikrer sig at vi får det vi køber, og de holder øje med at lovgivningen overholdes. Mildest talt, så passer de faktisk på os. Så derfor kan det være en rigtig god idé, at holde øjnene åbne næste gang du køber rengøringsartikler til hjemmet, og tjekke om varemærket fra Varefakta sidder på emballagen. Det betyder nemlig, at du kan handle i god tro, og at der ikke er nogle love og regler som ikke er overholdt.


Når du køber vaskemiddel

Hvis Varefaktas mærke er trykt på dit vaskemiddel, så er du garanteret: Fuld varedeklaration, minimumskrav til indhold af stoffer, der har betydning for vaskeresultatet. At indholdsstofferne er gennemgået og lever op til krav i lovningen, og at varen dermed ikke indeholder ulovlige stoffer. En ordentlig doseringsvejledning på emballagen, samt råd og advarsler du skal være opmærksom på som forbruger. Stikprøvekontrol af varens nettovægt, tørstofindhold, pH og spild ved tømning af emballage (hvor meget der sidder tilbage i den tomme emballage).

Når du køber rengøringsmidler

Hvis Varefaktas mærke er trykt på dit rengøringsmiddel, så er du garanteret: Fuld varedeklaration. At indholdsstofferne er gennemgået og lever op til krav i lovgivningen, og at varen dermed ikke indeholder ulovlige stoffer. En ordentlig brugsanvisning og i nogle tilfælde gode råd og advarsler du skal være opmærksom på som forbruger. Stikprøvekontrol af varens nettovægt, tørstofindhold pH og spild ved tømning af emballage (hvor meget sidder tilbage i den tomme emballage).

Du kan læse meget mere om varefaktamærket på www.varefakta.dk