Pages Navigation Menu

Vintersnue og varme kinder

Vintersnue og varme kinder

Den kolde mørke vinter er årstiden for snue, snot i lange baner og feberhede kinder. Når én i familie må kapitulere og lægge sig, er det ofte kun et spørgsmål om kort tid, førend resten af familiens medlemmer, en efter en, må lægge sig en tur på langs.

Influenza som desværre også er en tilbagevendende trussel om vinteren, er heller ikke noget rart bekendtskab. De der har prøvet at være ramt af en helt klassik en af slagsen, beretter om en træthed efterfølgende, som er virkelig svær at komme til livs.

Hvad er forskellen på virus og infektion?

Virus og bakterier er de dominerende årsager til infektioner. Virus medfører skade ved, at de overtager kontrollen af celler i kroppen og bruger cellens bestanddele til at formere sig, og derved lave tusindvis af nye virus. Under denne proces bliver cellerne ødelagt, og nye celler bliver invaderet. Kun nogle få virusinfektioner kan behandles med antiviralt medicin; de fleste kan ikke behandles med medicin.

Bakterier

Bakterier kan vi finde overalt – både i og på kroppen. Problemer opstår, når harmløse bakterier i kroppen formerer sig i stort antal og giver infektioner, eller når skadelige bakterier trænger ind i kroppen f.eks. gennem en rift i huden, eller via mad, som vi spiser. Bakterier giver sygdom ved at producere giftstoffer som ødelægger celler. De fleste bakterier kan kontrolleres ved brug af antibiotika. Bakterieinfektioner er mindre almindelige i dag end før i tiden, og de er som regel også mindre farlige, fordi vi har virksom medicin imod dem.

Hvorfor får man feber?

Feber er en af kroppens mange reaktioner, når der opstår sygdom. Når bakterier eller virus trænger ind i kroppen, aktiveres immunforsvaret mod infektioner. En af reaktionerne er en stigning af kropstemperaturen. De hvide blodlegemer og antistoffer samt celler i kroppen, som har til opgave at nedkæmpe de indtrængende mikroorganismer, arbejder bedre og mere effektivt, når temperaturen stiger. Mest effektivt arbejder immunsystemet ved temperatur mellem 38 og 39 grader. Feber er med andre ord en nyttig reaktion. Derfor skal man heller ikke sænke temperaturen kunstigt ved moderat feber

Hvor hyppig er forkølelse?

Så godt som hele befolkningen rammes en eller flere gange om året af forkølelse. Børn har 6-8 forkølelser om året, mens voksne har 2-4 forkølelser om året. Børn fra et halvt år til 3 år bliver ramt særligt ofte.

Børn i institutioner bliver ofte smittet, og det samme gælder spædbørn med ældre søskende. Faren for at blive syg stiger, hvis man fryser; det ser faktisk ud til, at vi lettere bliver syge, hvis vi fryser om fødderne.

Forkølelse er en af de almindeligste årsager til besøg hos lægen.

Hvordan behandler man forkølelse?

Forkølelse er en sygdom, som går over af sig selv, og de fleste behøver ikke nogen form for behandling. Der er ingen effektive lægemidler mod forkølelsesvirus. Der findes ingen præparater, som helbreder forkølelse, og der er ingen midler, som har en reel forebyggende effekt. En eventuel behandling er derfor rettet mod at lindre symptomerne. De mest brugte håndkøbspræparater er næsedråber, hoste- og slimløsende midler.

Vask hænder og minimer risikoen for smitte!

Hav en god håndhygiejne. Vask hænder ofte og hav eventuelt en lille flaske hånddesinficerende sprit i håndtasken.

Måske synes du, at du vasker hænder masser af gange om dagen, men husk at det ikke er nok at stikke poterne et par sekunder ind under en lunken vandstråle.

Sådan vasker du hænder:

  • Hænder og håndled fugtes inden sæben kommes på
  • Sæben fordeles grundigt
  • Vask grundigt i minimum 15 sekunder. Husk fingerspidser, tommelfingre, mellemrum mellem fingrene samt håndrygge, håndflader og håndled
  • Skyl sæben af og dup hænderne helt tørre

Hvad er influenza?

Influenza er en betændelse i luftvejene, som skyldes influenzavirus.

Sygdommen optræder ofte i epidemier. Det vil sige, at der på et givet tidspunkt findes et stort antal syge i befolkningen. Sådanne epidemier forekommer stort set hvert år i vintermånederne fra december til marts.

Influenza viser sig normalt med påvirket almentilstand, feber, tør hoste, hovedpine samt muskel- og ledsmerter. Løbende næse og ondt i halsen er almindeligt. Efter nogle dage kan hosten blive løsere, og det kan opleves som ondt i brystet. Madlede, mavesmerter og opkastninger er heller ikke ualmindelige – særligt hos børn

Det er specielt feberen kombineret med smerter i muskler og led, som adskiller influenza fra mere uskyldige forkølelser. Hos de allerfleste vil diagnosen derfor kunne stilles, uden at det er nødvendigt at tage andre prøver.

Influenzavaccine?

Der findes en vaccine, som kan gives til personer, der er særligt udsatte for at modvirke at denne gruppe rammes af influenza. Det er især personer over 65 år, gravide, og de der i forvejen er svækket og har et nedsat immunforsvar, der bør få vaccinationen. Spørg din læge til råds, om du er en af dem, der med fordel bør sige ja tak til en vaccine.

Kilde: Sundhed.dk