Pages Navigation Menu

Vild med Cirkus

Vild med Cirkus

Cirkus Arena er Nordens største cirkus, og har i denne sæson, endnu en gang, allieret sig med nogle af verdens dygtigste artister. Derudover har Patrick Berdino inviteret ‘Vild med dans’-vennerne James Sampson og Sara Maria Franch-Mærkedahl helt ind i manegen når Cirkus Arena turnerer hele Danmark rundt med årets gallaforestilling ‘Vild med cirkus’.

Ud over kridtede dansesko, vil du opleve James Sampsons skønne stemme og Sara Maria i rollen som sprechstallmeister.

Man bliver mødt af den historiske duft af frisk savsmuld og en summen af liv og glade dage, når man ankommer til cirkuspladsen, hvor det flotte gul/røde stribede telt viser, at cirkus er kommet til byen.

Cirkus Arenas historie er enestående. Arena begyndte i 1955 som et lille familiecirkus med rødder i gøglerkulturen. Det har siden udviklet sig til et storcirkus af internationalt format med artister i verdensklasse.

Du kan se Cirkus Arenas tournéplan på www.arena.dk