Pages Navigation Menu

Vi tester: Legende let rengøring

Vi tester: Legende let rengøring

Der er sjældent kamp om rengøringstjansen, men med en smart moppe, er gulvvasken hurtigt klaret.

Af Henriette Rosenthal Muld

– Af med skoene, og behøver du at tømme lommerne for sand på stuegulvet? En sætning der gjalder ganske ofte i enhver børnefamilie. Og hånden på hjertet – så findes der altså også sjovere ting at bruge tiden til, end på rengøring.

Men faktum er, at man sjældent behøver at sætte støvsugeren og gulvspanden ret langt væk.

Effektiv rengøring

Børn & Fritid har bedt tre familier om at teste Viledas UltraMax fladmoppe og tilhørende spand som har et helt særligt patenteret udvridersystem.

Resultatet er ret entydigt: send den traditionelle spand og gulvskrubbe på pension. Det er meget lettere, at vaske gulv med UltraMax

Kristina Holm bor med sin mand og to drenge samt familiens hund i et rummeligt etplanshus.

– Min drenge har legekammerater med hjem fra skole, stort set hver dag, hvilket jeg synes er super hyggeligt. Det betyder, at jeg næste dagligt er nødt til at svinge støvsugerne og efterfølgende vaske gulvet, i hvert tilfælde i alle gangarealerne. Ungerne har fart på og, får ikke altid taget skoene af i entréen, efter de har leget i haven.

Efter jeg har prøvet at vaske gulvet med Viledas UltraMax moppesystem, har jeg sendt min gamle gulvspand og gulvskrubbe på pension. Microfiberpuden suger nærmest skidtet til sig og moppen glider utroligt nemt over gulvet og efterlader det næsten tørt, så selv om hunden vimser rundt om benene på mig, sætter den ikke våde spor i hele huset, som jeg så efterfølgende er nødt tørre væk, fortæller Kristina.

Marianne Christiansen har to døtre og både hund og kat i hustanden.

– Mine piger og jeg hjælpes ad, når der skal gøres rent. Vores gulve er lakerede, og da vi testede fladmoppen UltraMax, lagde jeg særligt mærke til hvor nem den er at bruge, selv for min yngste datter som er ti år gammel. Hun synes den er sjov, fordi det er så nemt at vride vandet ud af moppen og fordi den er så effektiv. Tidligere har jeg været nødt til at vride gulvkluden for hende, for ikke at efterlade små søer rundt op på gulvet, siger Marianne.

Sidst, men ikke mindst, er jeg en af de heldige der har prøvet Danmarks mest solgte moppesystem, Vileda UltraMax og jeg må sige at jeg er fan.

– Jeg har aldrig været nogen ørn til at gøre rent. Jeg mener helt seriøst, at nogen må have glemt, at lære mig det. Efter en kamp med skrubbe og gulvklud, har jeg ofte bandet fælt over tørre sprukne hænder, fordi man ustandseligt har hænderne dyppet i det varme vand med sæbe. Jeg synes, at det er umuligt at gøre rent med gummihandsker, som i øvrigt altid bliver våde indvendigt, og så er man lige vidt. Det er åbenbart også en særlig kunstart at vride en gulvklud, og jeg har aldrig rigtigt fået taget på det. Med en UltraMax er det ufatteligt nemt at vaske gulv, og på grund af den smarte udvrider behøver man slet ikke at dyppe hænderne i spanden.

Vi har både lakerede og olierede gulve og det er lige let at bruge moppen på begge overflader. Den kommer også fint ind i hjørnerne, og det er virkelig en nødvendighed, særligt på vores badeværelse, hvor snavset sidder godt fast på grund af fugten i rummet.

Kunne du tænke dig at teste Vileda UltraMax hjemme hos dig selv? Så deltag i konkurrencen via dette link https://www.facebook.com/ViledaDanmark. Bemærk at Konkurrencen slutter d. 19/6.