Verdens sundeste madpakke

Der er mange oplevelser forbundet med det at amme. Som ammende kvinde hører man ofte bemærkninger som ”dine bryster er små – du har ikke mælk nok” eller ”du er selv så tynd, du har da ikke næring nok til dit barn”. Her er der kun et at gøre: at trække på skuldrene og am din baby så godt du kan.

Af Bonnie Jensen

Nogle mødre ammer længe, andre skifter hurtigt over til flaske. Nogle ønsker slet ikke at amme, imens det er andres store drøm, men som ikke kan få det til at lykkes. Nogle troede inden de fødte, at de ikke ville amme, men endte alligevel med at amme da baby kom til verden.

Historierne og erfaringerne er uendelige, men så længe du gør dit bedste, kan du ikke gøre det bedre. Jeg har mødt hele spektret af førnævnte kvinder, og en ting er helt sikkert; den måde de valgte at amme, eller ikke at amme deres barn på, har hverken gjort dem til en bedre eller dårligere mor.

Kun ganske få kvinder er ude af stand til at producere den mælk, deres barn har brug for. Og de fleste børn kan trives fint af modermælk. Men produktionen er en følsom proces. Og mange får ikke amningen til at fungere pga. mangelfuld information eller manglende støtte fra omgivelserne. Amning kan være en god måde at opfylde behov på, både barnets og moderens.

Der hersker ikke tvivl om at den sundeste ernæring for det nyfødte barn er modermælk, og amning har betydning for en lang række helbredsmæssige forhold hos både mor og barn. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn ammes fuldt, til de er omkring 6 måneder. Delvis amning anbefales til 12 måneder eller længere. Den tilbagevendende virak om miljøgifte i modermælk ændrer ikke ved den officielle anbefaling. Fordelene vejer langt tungere end forureningen. Modermælk er og bliver verdens sundeste madpakke. Men børn skal ikke ammes for enhver pris. Den perfekte mor findes ikke – og du er ikke en dårligere mor, fordi du giver flaske. Den gode mor er hende, som træffer de valg, der er rigtige for hendes familie, f.eks. vælger at stoppe amningen, hvis omkostningerne bliver for store – og gør det med god samvittighed. Når du vælger den løsning, har du med garanti en meget god grund… og det vigtigste er, at familien trives.

Rigtig mad – hvornår?

Trives barnet og tager på med amning, er det godt at vente med skemad, til barnet er ca. 6 måneder. Et tegn på, at det kan være fornuftigt at begynde at give skemad, er, hvis barnet oftere virker sultent og f.eks. begynder at vågne mere om natten. Får barnet ikke stillet sin sult, selvom det bliver forsøgt at øge mælkemængden med bryst eller flaske, startes på skemad. Samtidig med, at barnet hyppigere melder sin sult, kan barnet også vise sin lyst til anden mad ved interesseret at følge med, når voksne og andre børn spiser. Barnet kan vise, at det er parat til skemad, ved at læne sig frem og åbne munden for skeen.

Rigtig mad – hvad serverer vi?

Når barnet starter med at få rigtig kost er der mange råd og retningslinjer. Nogle af kostrådene varierer fra barn til barn og afhænger af, om der for eksempel er allergi i familien. Primært siger man, at barnet i starten kan få tynd grød og vælling. Start med én ting af gangen og lad barnet vænne sig langsomt til den nye smag. Når barnet har vænnet sig til for eksempel majsgrød/vælling, kan man introducere eksempelvis hirsegrød/vælling. Det er vigtigt, at grøden i starten ikke indeholder gluten, da barnet dermed kan udvikle intolerans overfor glutenholdige produkter. Majs-, hirse- og rismel kan du trygt anvende – de indeholder ikke gluten. Senere kan man supplere med frugt og grøntsagsmos. Når barnet er syv-otte måneder kan det spise det meste af det, vi andre i familien spiser. På dette alderstrin er det en god ide at give mad, der kræver lidt mere tyggearbejde. Du kan begynde at hakke eller mose maden groft. Og børn kan faktisk tygge, selvom de kun har nogle få tænder. Det betyder nu, at udvalget af mad kan udvides. Kartoflerne kan varieres med ris og pasta. Du kan servere fintrevne gulerødder eller tomater skåret i små stykker som alternativ til de kogte grøntsager.

Når barnet fylder et år, er det klar til at spise som resten af familien. Dog er det vigtigt at huske, at barnet stadig har brug for mindst fem måltider om dagen. Generelt er det en god idé at vente med at præsentere barnet for slik, sodavand og andre usunde madvaner indtil de nærmer sig de 2 år, de skal tidsnok opdage lyksalighederne ved alt det usunde og forbudte.

Rådgivning

Har du problemer omkring amning eller dit barns kost kan du altid kontakte din læge eller sundhedsplejerske.

Miljøfremmede stoffer i modermælk

Sundhedsstyrelsen anbefaler at man ammer sit barn, selvom en række giftstoffer fra forureningen af vores miljø udskilles i modermælken. De danske myndigheder har gennem en årrække fulgt indholdet af visse stoffer i modermælken, og der er sket et markant fald i indholdet. Det konkluderes, at amning fortsat bør støttes og fremmes.

Dog skal man som ammende være opmærksom på:

  • Spis gerne fisk, men ikke mere end 100 g pr. uge af store rovfisk (tun, rokke, helleflynder, oliefisk, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, escolar og sandart).
  • Brug så lidt kosmetik og creme som muligt
  • Vælg altid uparfumerede produkter og undgå at bruge parfume
  • Køb miljømærkede produkter
  • Farv ikke hår
  • Undgå produkter på spraydåse
  • Undgå at male

Kilde: Sundhedsstyrelsen