Pages Navigation Menu

Torskerognsfrikadeller med grøn sovs og tomatsalat

Torskerognsfrikadeller med grøn sovs og tomatsalat

Til 4 personer

400 g fiskefars, 1 dåse torskerogn, 1 æg,  peber, 1 spsk. olie.

Sovs: 2 dl skyr, 1 spsk. citronsaft, ½ tsk. fint salt, peber, karry, 1 bundt Persille.

Tomatsalat: 500 g tomater, 1 stk. løg.

Dressing: 1 spsk. rapsolie, 1 spsk. hvidvinseddike, 1 spsk. vand, ½ tsk. fint salt peber.

Tilbehør: 1 kg små kartofler, ½ tsk. salt til kogning.

Tilberedning

Fiskefarsen tilsættes torskerogn, æg og peber, og blandingen røres sammen. Farsen formes til 12 små frikadeller og steges på panden i olie ca. 6 minutter på hver side. Persille hakkes og blandes med de øvrige ingredienser til sovsen, som smages til med 1 tsk. fint salt, peber og karry. Tomaterne skæres i skiver og blandes med hakket løg og dressing. Trækker i ca. 30 minutter. Kartoflerne koges i 15-20 minutter i vand tilsat ½ tsk. fint salt.

Tips: I stedet for hakket persille kan der bruges hakket purløg eller dild.