Tips til Skiferien

For mange er skiferien årets højdepunkt, bevares, sommerferie skal man ikke kimse ad. Men skiferie er aktiv ferie og en fantastisk mulighed for leg og udfordring for hele familien, hvilket giver anledning til mange timers ”god pral” i tiden efter.

Af Henriette Rosenthal

Tag forskud på løjerne

Tips til skiferien, ski lift

Hvis man har lyst til at forsøge sig udi i skiferiens glæder og udfordringer, men er i tvivl om børnene er klar til det – om alder og motoriske evner slår til – ligger det indenfor overskuelig afstand. I hvert tilfælde for sjællandske og fynske børnefamilier. De svenske ski områder Vallasen og Isaberg, er perfekte til at afprøve konceptet; skiferie. Begge destinationer er meget børnevenlige og prisen på liftkort er lavere end på større skisports steder. Her er det muligt at tage på en heldagsudflugt og smage på ski eventyret, for man beslutter sig for en længerevarende skiferie.

Har du tegnet den rigtige rejseforsikring?

Har du og din familie tegnet en rejseforsikring, der dækker jeres behov for hjælp, hvis uheldet er ude? Vær opmærksom på, at når I tager på skiferie, kan det være nødvendigt at tegne en tillægsforsikring, fordi nogle forsikringsselskaber betragter det som en ekstremsport. Nogle tror fejlagtigt, at det er rigeligt at medbringe det blå EU-sygesikringskort på rejsen i Europa. Det er under alle omstændigheder en god ide, men da der er ret store begrænsninger på dækningen, er det sjældent tilstrækkeligt til at man kan rejse med fuldstændig ro i maven. På www.borger.dk kan du læse om det blå EU sygesikringskort, og hvordan det dækker.

Børneulykkesfondens fem tips til en sikker skiferie:

  • Giv dit barn en skihjelm på.
  • Vælg sikkerhedsudstyr i korrekt størrelse, og sørg for at bindingerne på skiene er indstillet korrekt, og at støvlerne er korrekt fastspændt på ben og fødder.
  • Invester i en skiskole til dit barn, da en skiskole forbedrer dit barns teknik og hjælper til at gøre dit barn mere sikker på ski.
  • Snak med dit barn om at man på pisten skal vise hensyn og være opmærksom på andre, der kommer kørende.
  • Glem ikke at du som forælder er den bedste rollemodel! Husk derfor også din egen sikkerhed og udstyr.
tips til skifrien, skiskole

Det er sjovt at stå på ski – særligt hvis man kan det.

Hvis du vil give dine børn en god start på livet som skiløber, så overvej at sende dem i skiskole. Børn, der går i skiskole, lærer hurtigere den rigtige teknik og får dermed mere ud af skiferien. Betragt udgiften som en investering, i sjovere skiferier fremover. Det er nemlig sjovest at stå på ski, når man føler sig tryg, og ved at man kan styre skiene og kan stoppe igen uden at ryge på rumpen.

Der findes skiskoler på stort set alle destinationer, men særligt i forhold til børn, kan det være en stor fordel med en skilærer, der taler dansk. I Norge og Sverige er sproget sjældent en barriere, men vælger du at starte karrieren i Alperne, så husk at overveje/undersøge om der er danske skilærere.

Pas på hovedet

Tips til skiferien, Børnenes undervisning

For nogle år siden var skihjelme forbeholdt de vilde og seje skiløbere, der udfordrede sig selv maksimalt på løjperne. Sådan er det heldigvis ikke mere. Flere og flere har fået øjnene op for, at det er en god ide, at købe eller leje en skihjelm. En undersøgelse fra Børneulykkesfonden viser, at skihjelmen har vundet indpas blandt de danske børnefamilier. Knap ni ud af 10 børn ─ 86 % ─ bliver i dag udstyret med en skihjelm, når turen går til de sneklædte alper. Udover at skihjelmen varmer godt om hovedet, nar termometeret viser langt under frysepunktet, så gør den en markant forskel, hvis uheldet er ude. En undersøgelse fra Norge viser, at skihjelmen reducerer antallet af hovedskader med 60%. Så på med hjelmen, nar skiene spændes på.