Pages Navigation Menu

Tilliden er tilbage og børnevaccination er igen et populært tilbud

Tilliden er tilbage og børnevaccination er igen et populært tilbud

Der har i en årrække ulmet et mindre oprør blandt nogle mødre, der vælger at sige nej tak til at lade følge anbefalingerne om, at lade deres børn vaccinere i henhold til det danske børnevaccinationsprogram. Andre træffer egentlig ikke noget aktivt valg om at undlade vaccinationerne, men glemmer i en travl hverdag at holde styr på, hvornår barnet skal have de forskellige vacciner. Resultatet er, at nogle børn uforvarende kan komme til at smitte andre sårbare børn med sygdomme, som kan være farlige, hvis immunforsvaret er svækket af den ene eller anden grund. Det ser ud til, at flere igen vælger at lade deres børn vaccinere.

Af Børn & Fritid

Mon ikke vi alle træffer valg for vores børn ud fra de bedste intentioner? Nogle valg, deriblandt at takke nej til børnevaccinationsprogrammet, kan have alvorlige konsekvenser for andre børn, for vaccinationer er en af de mest effektive måder at forebygge smitsomme sygdomme på. For at sikre en god beskyttelse af hele befolkningen er det nødvendigt med en høj tilslutning til vaccinerne i børnevaccinationsprogrammet. Med en tilstrækkelig høj tilslutning beskyttes ikke kun det enkelte barn. Immunsvækkede børn der ikke kan tåle at blive vaccineret, beskyttes imod smitte. Ligesom vi beskytter de børn, der endnu er for små til at blive vaccineret. Derfor er det også meget tilfredsstillende, at tilslutningen til alle vaccinationer i børnevaccinationsprogrammet steg i 2017 – og flere endda ganske markant.

Påmindelsesbreve virker positivt

Stigningen skyldes blandt andet de påmindelsesbreve, som forældre modtager, hvis børn endnu ikke har fået en eller flere af børnevaccinerne. Samtidig er det meget positivt, at en række kommuner og regioner har egne gode tiltag for at hæve tilslutningen til børnevaccinerne. Det har Sundhedsstyrelsen undersøgt nærmere i årsrapporten for 2017, hvor 19 kommuner, der alle har en tilslutning markant over landsgennemsnittet for en eller flere af vaccinerne, fortæller om deres indsats.

Hvad er en vaccine?

En vaccination beskytter barnet mod alvorlige sygdomme, som skyldes bestemte vira eller bakterier. Når barnet vaccineres, danner det antistoffer, som beskytter på samme måde, som hvis barnet selv havde haft sygdommen. Hvis barnet senere udsættes for de bakterier eller vira, som det er vaccineret imod, vil kroppens immunsystem ”huske” disse mikroorganismer og antistofferne kan straks bekæmpe dem. Vacciner kan enten være såkaldte ”dræbte vacciner” eller ”levende vacciner”. Dræbte vacciner indeholder dele af dræbte vira eller bakterier, mens ”levende vacciner” indeholder levende vira og bakterier i en svækket form.

Hvornår bør en vaccination udskydes?

Som hovedregel bør vaccination udskydes, hvis barnet har feber. Almindelig forkølelse uden feber giver ikke anledning til at udskyde vaccination.

Eventuel udskydelse af vaccination bør drøftes med lægen.

Er vaccinationsplanen ikke overholdt, bør den eller de manglende vaccinationer gives snarest muligt.

Kilde: Statens Serum Institut

Børnevaccinationsprogrammet

Det danske børnevaccinationsprogram er et gratis tilbud til alle børn under 18 år om gratis vaccination mod ni infektionssygdomme. Piger kan desuden vaccineres mod livmoderhalskræft.

Vaccinationsprogrammet hjælper til at beskytte børn mod infektionssygdommene, som kan give alvorlige komplikationer, f.eks. mæslinger. Mange af vaccinerne er kombinerede vacciner, som beskytter mod to eller flere sygdomme samtidigt.

Følger et barn det danske vaccinationsprogram, er barnet godt beskyttet mod disse de ni ─ og for piger ti ─ sygdomme:

  1. Difteri, der bl.a. kan give alvorlig og livstruende halsbetændelse.
  2. Stivkrampe (tetanus), der kan fås efter sårinfektion og resultere i en livstruende krampetilstand.
  3. Kighoste (pertussis), der kan være alvorlig især hos helt små børn.
  4. Polio, der kan medføre blivende lammelser.
  5. Hib-infektion (Hæmophilus influenzae type b), der kan medføre meningitis (hjernehindebetændelse) eller strubelågsbetændelse.
  6. Pneumokoksygdom (forårsaget af visse pneumokoktyper), der kan medføre blodforgiftning og meningitis.
  7. Mæslinger (morbilli), der giver høj feber, hoste, forkølelse, øjenirritation og udslæt samt risiko for alvorlige komplikationer, f.eks lunge- eller hjernebetændelse.
  8. Fåresyge (parotitis epidemica), der giver hævede spytkirtler og let feber og kan medføre meningitis (hjernehindebetændelse) eller testikelbetændelse samt varige mén.
  9. Røde hunde (rubella), der giver let feber, hævede kirtler og udslæt. Smitte af gravide inden for de første tre måneder af graviditeten kan medføre abort eller fosterskader.
  10. Livmoderhalskræft (Human papillomavirus-infektion, HPV). HPV-infektioner forekommer i over 100 forskellige undertyper. Nogle af disse typer forårsager vorter, andre typer forårsager kønsvorter (kondylomer), og visse kræftfremkaldende typer er årsag til livmoderhalskræft.

Kilde: Statens Serum Institut

Børnevaccinationsprogrammet beskytter dit barn imod sygdomme, der kan være alvorlige og give varige skader. I værste fald kan de medføre dødsfald. Nogle af sygdommene er næsten udryddet, men de kan stadigt findes i udlandet. De kan derfor vende tilbage til Danmark, hvis vi ikke vaccinerer.